Månedens blog: PLUM MUM

   

månedensblog



Navn: Signe Kamper Henriksen Alder: 29 år Blognavn: Plum Mum By: København

Hvad laver du til dagligt?

Jeg er PR- og kommunikationsrådgiver i et mellemstort kommunikationsbureau, hvor jeg har ansvaret for en række danske og internationale kunder.

Hvor længe du blogget?

Jeg har blogget et halvt år til maj.

Hvad får du ud af at blogge og hvor lang tid, bruger du på det dagligt?

Bloggen er et frirum, en dagbog, en tænketank og en kanal, hvorigennem jeg kan dele ting, der inspirerer mig i min hverdag. Gennem bloggen får jeg luft for en masse tanker, frustrationer og glæder, som fylder i mit hoved. Samtidig får jeg en masse igen fra de kommentarer, som mine læsere skriver. Jeg bliver ofte overvældet og overrasket over den meget reflekterende respons, jeg får. Tænk at læsere af min blog tager sig tid til at skrive et nuanceret tilbagespil til mig. Det er en fed følelse, og det er her, at det virkelig bliver givende at blogge.

Desuden åbner bloggen en masse døre til spændende mennesker og projekter, som er lige noget for et netværksmenneske som mig. Og sidst men ikke mindst, så har jeg (og har altid haft) en stor fortælle- og skriveglæde, som jeg kan få lov at praktisere på bloggen.

Jeg bruger mellem alt fra ingen tid til et par timer dagligt på bloggen. Den tid, jeg bruger på bloggen skal ikke gå ud over min datter, og derfor blogger jeg (næsten) kun, når vi har puttet hende.

Hvorfor lige en blog om livet som mor og hvor finder du din inspiration/motivation?

Jeg har mange roller i livet: jeg er mor, kæreste, kollega, veninde, datter, søster osv., men rollen som mor er den ultimativt vigtigste i mit liv, og også den rolle, der får allermest plads. Derfor en blog om livet som mor.

Inspirationen til et blogindlæg opstår i hverdagssituationer, som på en eller anden måde kommer til at fylde i mine tanker. Det kan være alt fra emner som min datters vedvarende feber, over hvilke begyndersko, der er de bedste til hvordan man klarer rollen som working mum, der inspirerer og motiverer mig til at skrive et indlæg.

Opdateret for nylig51

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?

Hmm, jeg er ikke som sådan stolt af mine blogindlæg, men et af de indlæg, som har betydet mest for mig er dette indlæg: http://plummum.dk/2013/03/separationsangst/, der handler om den følelse, jeg havde kort før min barsel sluttede omkring det at skulle ’adskilles’ fra min datter. På det tidspunkt havde jeg nærmest været sammen med hende 24/7 i et år. Jeg havde det SÅ mærkeligt med hele den ’adskillelsesproces’, og tænkte ’det går jo aldrig’. De tanker valgte jeg at dele på bloggen, selvom det var et temmeligt sårbart emne for mig, og det var med en vis skepsis, at jeg trykkede publish. Jeg fik de fedeste kommentarer til indlægget, som oprigtig talt var med til at ændre mit tankemønster. DET havde jeg ikke forventet, at bloggen kunne bringe med sig, før jeg begyndte at blogge.

Har du nogle guilty pleasures?

Ha ha, ja jeg har da mange guilty pleasures. Smør er nok den primære. Jeg er en sucker for god og let saltet øko-smør. Den fra Naturmælk i den blå pakke, er den bedste. Jeg kan bruge smør til det meste – som en lille sauce, på brødet, i bagværk, i kartoffelmosen osv. og gerne i rigelige mængder.

Hvilke(t) produkter/gadges kan du ikke leve uden i hverdagen som blogger?

Min Mac og mit Canon spejlrefleks. Jeg går meget op i at tage pæne billeder, og det irriterer mig, hvis jeg engang imellem er nødt til at lægge mobilbilleder på bloggen. Og min Mac er helt essentiel, når jeg skal skriver selve indlægget og redigere mine billeder.

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg?

Det kommer helt an på karakteren af indlægget. Jeg skriver som nævnt mest om det, som fylder i mine tanker. Fx ved jeg, at der snart kommer et indlæg om det at være working mum. Altså om det at få speltmor-tendenserne til at mødes med ambitionen om samtidig at have en karriere. Det tænker jeg ofte på lige nu, fordi jeg netop er startet på arbejde efter et år på barsel. Efter indlægget er skrevet, redigerer og tilføjer jeg billeder, som passer til kontekst.

Krave Poppy Rose collage

Hvilke blogs er din favoritter og hvorfor?

Åhh – jeg læser jo 117 blogs inden for alle mulige emner hver eneste dag, og det skifter lidt, hvilke blogs, jeg synes er bedst, men lad mig pege på nogle:

Sneglcille: er ALTID højt på favoritlisten. Hun er den mest underholdende, humoristiske og uhøjtidelige mor-bloggere EVER. Jeg opdagede hende sådan rigtigt, da jeg selv lige var blevet mor. Jeg læste ALLE hendes blogindlæg fra start til slut på ganske få dage, mens jeg ammede min datter (som jeg gjorde HELE TIDEN back then).

Valdemarsro: er efter min mening Danmarks bedste madblogger. Mad fylder meget her hjemme, og jeg bruger ofte opskrifter her fra som inspiration til børnevenlige retter, kager, smoothies osv.

Fashiontoast: gudesmuk fashion blogger med vanvittig lækker stil, som jeg har fulgt i mange år. Her kan man kun blive inspireret, og det er let at drømme sig til mere eksotiske himmelstrøg, når man lader øjnene glider over de indbydende billeder.

Fortæl mig 5 ting om dig, jeg ikke ved:

  1. Jeg elsker ristede hotdogs fra en god gammeldags pølsevogn.
  2. Det tog mig fem år at springe ud som blogger. Jeg startede med at ville være fashion-blogger, senere ville jeg være madblogger og sidst mor-blogger, som åbenbart var den type blogger, der fik mig ud af starthullerne.
  3. Jeg er perfektionist og hader at lave fejl. Og det sker jo – altså at jeg laver fejl, og det irriterer mig grænseløst.
  4. Jeg har redet i maaaange år (desværre ikke længere) og har vundet mange konkurrencer som springrytter.
  5. Jeg vil gerne spille klaver og øver mig lystigt på vores klaver, som står i stuen (undskyld naboer).

Et godt råd til en kommende ”mommyblogger” in spe?

Start kun en blog, hvis du er passioneret omkring dit emne og reelt føler, at du har noget på hjerte. Med andre ord: Det skal være sjovt at blogge og aldrig blive en sur pligt. Det kan læserne mærke. Personligt falder jeg fra som læser på de blogs, hvor bloggeren pludselig ikke virker passioneret længere.

Gør op med dig selv, hvor meget (og hvad) du ønsker at dele på bloggen. Som mor-blogger handler mange skriverier om ens barn, og blandt andet derfor, synes jeg, at man bærer et stort etisk ansvar.

FØLG MED PÅ PLUMMUMS BLOG HER.



Skriv en kommentar