Månedens PLUS-blogger: Blogger on heels

   
IMG_5190-1
Navn: Henriette Jensen Alder: 25 Blognavn: Blogger on heels By: Holstebro

 

Hvad laver du til dagligt?
Jeg arbejder til dagligt med økonomi på en skole i Holstebro, hvilket jeg finder yderst interessant.
Ellers bruger jeg meget tid på min blog: Blogger on Heels, som er blevet en stor del af mit liv og fritid :-)
 
Hvor længe har du blogget?
Jeg har faktisk blogget i snart 1,5 år og jeg elsker det!
Jeg har tidligere blogget på www.wayforhenriette.bloggersdelight.dk, men da jeg fik tilbudt et nyt navn og mit helt eget domæne, så skiftede jeg til bloggen www.bloggeronheels.dk. Hvilket har været min hidtil bedste beslutning. Og sikke meget succes jeg har fået med på vejen :-)

 

Hvad får du ud af at blogge og hvor lang tid bruger du på det dagligt?
Jeg er nok ikke meget for at indrømme det, men jeg bruger faktisk ret meget tid på at blogge. Jeg har altid nogle småændringer og justeringer til mine indlæg og derfor kan jeg hurtigt bruge 2-3 timer hver dag på at blogge. Jeg elsker at blogge og jeg elsker at mine læsere følger med hver dag. Jeg synes det er mægtig spændende at blogge, da jeg netop kan give mit bud på hvordan mit liv ser ud og hvilke passioner jeg har i livet.

 

 Hvorfor lige en blog om mode, og hvor finder du din inspiration?
Jeg har indenfor de sidste mange år arbejdet med mode. Jeg har arbejdet alt fra tøj, sko, kosmetik og skønhed, så mode ligger ret tæt på mig. Dog er jeg ret glad for selv at komme med ideer til mode og inspiration til at skabe en ny mode. Jeg finder min inspiration i alt hvad jeg ser omkring mig. Det kan være alt fra et outfit jeg ser nede i byen eller et look jeg ser i modebladene. Men mest af alt kan jeg bedst lige at eksperimentere selv med hvad jeg kan lide at have på og hvad jeg synes er skønt :-)

IMG_6368-1

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?
Uhh der er mange. Jeg er ret stolt af mine look of the day billeder, da det kræver ret meget mod at stille sig op foran et kamera og “posere”. Dette er både grænseoverskridende for flere, men jeg synes det er en sjov og anderledes måde at blogge på. Dertil føler jeg også at læserne kan se hvem der er bag bloggen, men samtidig får læserne et mere personligt indblik.
 
 

Har du nogle guilty pleasures, når det kommer til mad?
Har alle ikke det? ;-)
Jeg har en svaghed for chokolade – dermed sagt at der er ingen stopknap for mit vedkommende. Jeg er vist en såkaldt slikmund, som kan spise alt slags slik. Især bland-selv-slik og lakrids chokolader!

 

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg? Er der noget særligt, du gør?
Når jeg skal skrive et  blogindlæg, har jeg tusinde tanker i hovedet og jeg har næsten altid en ide om hvordan jeg tror indlægget skal se ud og hvad jeg skal skrive. Men sjovt nok så finder jeg på nye ideer og pludselig bliver mine indlæg, slet ikke som jeg havde planlagt. Påwww.bloggeronheels.dk skriver jeg egentlig bare hvad jeg har i tankerne, hvilket også kommet til udtryk i mit skrivestil. Jeg er en finurlig og sjov person i virkeligheden og det kan jeg godt lide at der afspejler på bloggen. Der skal være plads til sjove indslag, grin og masser af glæde ved at skrive og læse blogindlægget :-)
 

Hvilke blogs er dine favoritter og hvorfor?
Jeg kan specielt godt lide at læse www.rockpaperdresses.com, Cathrine som driver bloggen, formår at have det humoristiske frem på bloggen og hun giver absolut sin helt egen mening om tingene.
Desuden følger jeg www.passionsforfashion.dk, hvor jeg finder inspiration, men samtidig en hyggeblog, som jeg kigger ind til et par gange i ugen.

IMG_5245-1


Fortæl mig 5 ting om dig, jeg ikke ved:
– Jeg elsker at hoppe i nattøj når jeg kommer hjem fra arbejdet.
– Jeg spiser mariekiks med nutella i smug.
– Jeg er nr. 4 i en søskendeflok på 6 børn.
– Jeg er ikke blevet voksen nok til at drikke kaffe. (og bliver det nok heller ikke)
– Jeg har en umådelig og sjov humor

 

Et godt råd til en kommende blogger in spe?
Blog for din egen skyld. Det er set flere gange, at bloggere tror at de lynhurtigt kan tjene penge og få gaver. Bloggerlivet er ikke nemt, det kræver tid, inspiration og masser af ideer.

Jeg vil anbefale at man tager den tid det tager, jo mere rolig og personlig din blog er, jo flere læsere vil komme til.
Husk på at Rom ikke blev bygget på 1 dag ;-)
Skriv en kommentar