Månedens PLUS-blogger: Camilla Julie

   

IMG_09302

Navn: Camilla Julie Alder: 25 Blognavn: DreamyDelights By: Randers

 

Hvad laver du til dagligt?
Jeg arbejder som Projektkoordinator hos Mermaid A/S i Aarhus.

 

Hvor længe har du blogget?
Jeg har blogget et par år, det første stykke tid på Blogspot, hvor jeg relativt hurtigt skiftede over til Bloggers Delight.

 

10743099_10153342517489937_180945000_o

 

Hvad får du ud af at blogge og hvor lang tid bruger du på det dagligt?
Jeg nyder at komme ud med mine tanker og min kreativitet. Jeg har tidligere arbejdet, som marketingkoordinator, hvor jeg fik lov at arbejde grafisk – så det får jeg udnyttet på bloggen. Jeg elsker at lave collager, eller de lidt dybere indlæg, hvor jeg kan vise, hvem JEG er, hvem hende bag bloggen egentlig er, hvilke tanker og holdninger hun har.
Jeg bruger i hvert fald et par timer om dagen, nogle gange flere. Det er klart mine weekender, hvor jeg bruger mest tid. Her har jeg lyset, hvor jeg kan få taget billeder. Både outfit billeder, men også billeder af nye ting jeg har shoppet ;)

 

Hvad blogger du om? Hvorfor lige dette?
Jeg kalder min blog for en mode- og livsstilsblog, da jeg skriver om, hvad der interesserer mig i min hverdag, hvilket er mode, træning, boligindretning og selvfølgelig mine Ebay indlæg. Jeg elsker Ebay, jeg elsker det univers der dukker frem derinde. Man kan vitterligt finde alt mellem himmel og jord. Og det meste koster bare ingenting. Jeg elsker at dele disse tips med mine læsere. Så snart jeg får ting hjem fra ebay, får jeg også smidt billeder og links på bloggen. Det er vigtigt, at jeg kan vise at kvaliteten altså godt kan være rigtig god derinde.

 

10708670_10153201958409937_6261928903642529111_o

 

Hvorfor lige en blog om det emne, og hvor finder du din inspiration?
Mode og boligindretning har bare altid interesseret mig. Min mor har arbjedet for SAND i 30 år, så jeg har fået moden ind med modersmælken, som jeg plejer at sige. Jeg elsker bare tøj, jeg elsker at købe nyt tøj, sammensætte nyt tøj, ja jeg elsker sågar at sælge mit tøj. Jeg finder inspiration alle vegne. Jeg mangler aldrig rigtigt inspiration til indlæg, for jeg har bare altid noget at sige, ja nogle gange lidt for meget ;)

 

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?
Åh, jeg synes det er svært at vælge et specielt indlæg ud. Jeg er generelt ret stolt over mine ebay indlæg. Jeg får rigtig god respons fra mine læsere. Og jeg synes selv det er nogle ret fede og meget billige ting jeg finder derinde.

 

EBay

 

Har du nogle guilty pleasures, når det kommer til mad?
Ha. Om jeg har – jeg tror jeg har for mange! Men jeg er virkelig en sucker for bagels og sandwich fra Sandwich shoppen i Randers. Når jeg skal have snolder, ja så er det bland selv slik der er min helt store guilty pleasure – og IS, jeg elsker is. I kan godt høre, hvor det bærer hen med mine guilty pleasures ;)

 

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg? Er der noget særligt, du gør?
Åh, det er meget forskelligt. Mine ebay indlæg kræver en del planlægning, da jeg skal sidde og surfe lidt rundt efter de ting jeg gerne vil finde. Ellers bruger jeg egentlig ret meget tid på lige at gøre billederne ekstra lækre. Det visuelle er vanvittigt vigtigt for mig. Ellers er det særlige jeg gør egentlig bare at skrive, som jeg tænker – jeg forsøger virkelig at få noget personlighed igennem mine indlæg, hvilket jeg altid håber kan mærkes for mine læsere.

 

Hvilke blogs er dine favoritter og hvorfor?
Jeg læser faktisk en del forskellige typer blogs. Jeg er ved at være ret uinteresseret i de helt store blogs, da de får skrevet for lidt indlæg. Kontinuerlige indlæg er vigtigt, hvis man skal fange min interesse. Går jeg ind på en blog flere dage i træk, uden nye indlæg, ja så går jeg højest sandsynligt ikke derind igen. Men blogs jeg finder interessante er Homesick Blog for at finde inspiration til interiør, Sofies Blog for at få lidt personlighed med og Lavish Lavish er mit mode-crush. Så jeg læser lidt forskelligt, og der er også mange flere – men det var lige de tre, der først kom frem.

 

10800167_10153364682919937_1798950154_o

 

Fortæl mig 5 ting om dig, jeg ikke ved:
1. Jeg sover ofte med min mascara i flere dag i streg
2. Jeg har gået til ridning da jeg var yngre, men faldt af en hest der stod stille og brækkede min arm.
3. Jeg har også brækket mit håndled, min anden arm, slået hul i hovedet, fået rykket min arm af led – ja, jeg var meget uheldig.
4. Jeg elsker at synge, men det lyder af h til, så jeg synger altid i bilen når jeg er alene.
5. Jeg har gået til Showdans i 10 år.

 

Et godt råd til en kommende blogger in spe?
Få din personlighed ud igennem din blog og keep going er nok mine bedste råd. For mig hopper jeg videre fra blogs, hvor der intet personligt er at finde. Hvis det udelukkende er smukke og pæne outfit billeder, hvor man aldrig fornemmer, at de også kan have en dårlig dag.
Og så skal man bare klø på, det gør jeg selv. Det er et hårdt marked, vi er mange om buddet, og man skal skille sig ud fra mængden, hvilket kan være hammer svært. Find en niche ingen andre har fundet endnu – det ville være guld værd :)

 

10872674_10153428492004937_823989504_n

Skriv en kommentar