Månedens PLUS-blog: Two girls, one blog

   

redi 3

Navn: Cecilie Anderberg Alder: 21 Blognavn: TWOGIRLSONEBLOG By: Albertslund

Hvad laver du til dagligt?
Arbejder som receptionist og kantinedame i reklamebureauet Zupa på Østerbro

 

Hvor længe har du blogget?
Jeg har blogget siden november 2012

 

Hvad får du ud af at blogge og hvor lang tid bruger du på det dagligt?
Jeg føler, at jeg kommer “ud med noget” – det at fortælle om de ting jeg er glad for via bloggen, og derefter få respons på det – det giver en fed følelse! Jeg bruger minimum en halv time dagligt. I weekenden kan det blive mere.

redi3 2

Hvad blogger du om? Hvorfor lige dette?
Jeg blogger basically om mode. Men det sidste halve år, har der sneget sig noget mad ind i billedet. Det bunder i, at jeg fandt ud af, at jeg er gluten- og laktoseintolerant for et halvt år siden, og siden det, har madlavning (mest bagning) betydet en del for mig, da det har været min måde at “komme igennem det”. Jeg har valgt at komme det på bloggen, da jeg er sikker på, at flere kan finde inspiration i det. Men mode er min største passion!

 

Hvorfor lige en blog om det emne, og hvor finder du din inspiration?
Jeg elsker mode og alt inden for den genre – og har gjort det, siden jeg var ret lille. Jeg synes, det at have en blog, er en god måde at komme ud med nogle af sine tanker omkring det hele på. Jeg finder faktisk mest af min inspiration på gaden. Jeg kigger meget på folks tøj og stil, når jeg er ude i offentligheden. Derefter er det gennem blogs. Jeg er bare vildt med at få personen bag stilen med – hvilket er lidt sværere at få gennem et modeblad. Jeg kan lide personlighed!

 

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?
Jeg er mest stolt af det indlæg, jeg lavede om de læbestifter, jeg fik foræret af Sephora. Både fordi jeg var sindssygt glad og stolt over at have fået tilsendt dem, men også fordi, at jeg var super godt tilfreds med alle billeder.

 

Har du nogle guilty pleasures, når det kommer til mad?
Jeg elsker mayonaise!! Jeg spiser det gerne til nærmest alt!

redi2

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg? Er der noget særligt, du gør?
Jeg sørger for, at jeg får taget nogle gode billeder! Det er nok det vigtigste for mig – og noget jeg går super meget op. Når billederne så er klar, begynder jeg at udforme en tekst. Det er forskelligt fra indlæg til indlæg, om det er billederne eller teksten, der er mest bærende – men for det meste er det billederne.

 

Hvilke blogs er dine favoritter og hvorfor?
Jeg er vild med Nemesis, Babe, fordi hun er så farverig og anderledes – og modig! Derudover kan jeg godt lide Pagik‘s stil – ikke at den minder særlig meget om min egen, men jeg synes, hun er cool og gennemført. Hun er netop super simpel og minimalistisk – og det er jeg også vild med! Jeg tror selv, at jeg er en blanding af Nemesis, babe og Pagik (i hvertfald inde i mit hovede). Jeg kan også godt lide Sofies Blog – og det bunder meget i hendes personlige og fjollede indlæg. De er hyggelige, og jeg bliver glad af at læse dem. Det er virkelig en kunst at kunne lave sådan nogle indlæg, synes jeg!

redi3

Fortæl mig 5 ting om dig, jeg ikke ved:
Dette spørgsmål er lidt sjovt, da jeg lige har lavet et “10 random facts” indlæg, så nu ved jeg ikke hvad jeg skal skrive ;-)
Men altså, jeg er super ordens-freak! Ofte for meget, fordi at jeg stresser mig selv omkring det.
– Jeg er mega glad for min familie.
– Jeg synes selv, at jeg er god til at lytte på andre.
– Jeg har svært ved at acceptere, hvis jeg ikke får lavet noget en hel dag – kun hvis jeg har planlagt, at det skal være sådan.
– Jeg laver skriver sange sammen med min kæreste – han producerer, og jeg skriver tekst og synger. Det er noget jeg holder helt vildt meget af!
– Jeg børster tænder i al for lang tid.

 

Et godt råd til en kommende blogger in spe?
Find ud af hvad du selv sætter mest pris på ved andre bloggere – og hold fokus ved det! OG lad være med at forvente for meget af dig selv i starten!

Skriv en kommentar