Månedens premium blog: Verden som legeplads

   

Unknown-4

Navn: Tina Ørsted Rosendahl Alder: 34 Blognavn: Verden som legeplads By: Asien (Hjemløs backpacker med min mand og fire små børn)

 

Hvad laver du til dagligt?
Rejser rundt i Asien og oplever alt det vi kunne drømme om. I den anden verden salg og marketing hos politiken.

 

Hvor længe du blogget og hvad blogger du om?
Jeg skrev det første blogindlæg for et år siden nu. Siden det første blogindlæg er det blevet til mange. Jeg skriver, om alle de oplevelser vi har på vores rejse. Alt det vi ser. De skøre, spændende, klamme, sjove, underlige, fantastiske og fuldstændig uforglemmelige oplevelser. Livet som børnefamilie der har givet slip på hverdagen. Vi har pakket vores liv i rygsække uden en plan og nyder hvert et øjeblik af halvandet års eventyr.

 

Unknown-1

 

Hvad får du ud af at blogge og hvor lang tid bruger du på det dagligt?
Jeg føler, at jeg skriver et eventyr hvor vi selv har hovedrollerne. Livet som blogger for mig er både glæden ved, at dele alle vores oplevelser, glæden ved at mærke hvor mange børnefamilier vi inspirerer til, at give slip på hverdagen og gøre livet til et eventyr. Men frem for alt, så får jeg skrevet alle vores minder ned og delt dem med dem vi holder af. En dag når vores børn er store, så kan de læse om alle de eventyr der har gjort dem til dem de er. Og i øvrigt bruger jeg 1 – 2 timer på at skrive og redigere billeder.

 

Hvorfor lige en blog om det emne og hvor finder du din inspiration?
Jeg har altid elsket at skrive, og det faldt mig helt naturligt at skrive om vores rejse, da vi skulle afsted. Det ville give kronisk krampe i hånden hvis vi skulle skrive hjem om alle vores oplevelser, og for os betød det meget, at familie og venner kunne følge med i vores og særligt i børnenes liv. Det er lang tid at tage børnene væk fra en masse som elsker dem, og på den måde, så kunne vi tage dem med på rejsen hjemme fra deres stuer. At bloggen blev så kendt, det havde vi aldrig forudset, men det er en helt fantastisk drejning det tog. For glæden ved ikke kun, at skrive til dem vi kender, men også dele rejsen med alle de glade læsere, det giver mig endnu mere lyst til at skrive, og jeg elsker al den feedback vi får både i form af glade læsere og dem vi har inspireret til deres eventyr.

Unknown-2

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?
Hver et blogindlæg er fyldt med så mange minder, og hvert et blogindlæg er et uundværligt kapitel i vores eventyr.

 

Har du nogle guilty pleasures?
Arww ja… Jeg blogger nemlig sent om aftenen/natten, så der holder jeg mig kørende med cola. Havde vi ikke opholdt os i et land hvor lakridser kun er noget man kan drømme om, så jeg helt klart også polet afhængig.

Unknown

Hvilke(t) produkter/gadges kan du ikke leve uden i hverdagen som blogger?
Da livet som eventyrsblogger ikke hænger sammen med fx mode og andre materialistiske ting, så er der ikke nogle produkter/gadgets jeg fast læner mig op af som blogger.

 

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg?
Jeg skriver gerne de sene aftener når der er ro i hytten. Vi bor som ofte i små bungalows, og med fire børn så kræver det, at hver og en er gået kolde før jeg kan fordybe mig i mit skriveri. Jeg har altid været en natteravn, og der hvor jeg er mest kreativ og får flest ideer, det er når alle andre sover.
Jeg har altid en masse billeder fra dagens eventyr, som jeg skal sortere. Jeg tager rigtig mange billeder, og den proces billederne kommer igennem inden et blogindlæg, den proces er også med til, at vi ikke har uoverskueligt mange billeder fra hvert et eventyr. Havde jeg ikke gennemgået dem og lavet collager til hvert et blogindlæg, så havde vi nu her efter et år haft så mange billeder, at jeg slet ikke ville vide, hvor jeg skulle starte, hvis jeg skulle lave et album. Så det er en sidegevinst ved at blogge. Jeg elsker at skrive, og jeg har altid haft let ved at udtrykke mig på skrift, så selve skrivedelen den tager ikke så lang tid. En hængekøje med udsigt ud over havet, en kold cola og lyden af cikader er gerne omgivelserne om mig når mine blogindlæg bliver til.

Unknown-3

Hvilke blogs er din favoritter og hvorfor?
Jeg følger Mascha Vangs blog på facebook, så den smutter jeg som ofte lige forbi, når jeg er inde og læse opdateringer hjemmefra.
Ellers bruger jeg ikke så meget tid på blogs, som jeg nok havde gjort, hvis jeg var hjemme. Der gemmer sig en masse gode derude, så jeg har en masse tilgode.

 

Fortæl mig 5 ting om dig, jeg ikke ved:

– Jeg har mega sort humor og er ekstrem fjollet

– Jeg snakker vildt meget og hvis alle fire børn er stille på en gang, ja så larmer jeg.

– Jeg har aldrig drømt om at blive en typisk ‘familien danmark’. Jeg har altid drømt om et spændende liv fyldt med oplevelser. Et liv hvor hver dag er unik.

– Vi har 4 børn, men hvis vi havde 10 børn, så ville jeg stadig ikke føle, at vi var begrænset når vi kaster os ud i eventyr.

– Jeg er ikke typen der går ud af døren uden opsat hår, makeup og pænt tøj på. Så det at leve livet som backpacker hvor makeup, pænt tøj og nice garn ikke er en del af livet, det har været en tilvænning jeg liiiiige har skulle vænne mig til. Det er et år siden, at jeg sidst har haft høje hæle på, og noglegange kan jeg godt savne, at være tøsedullet fra top til tå.

Unknown-5

Et godt råd til en kommende blogger in spe?
Blog for din egen skyld, for de ord og billeder du lægger i din blog, de kommer bedst ud, når de kommer indefra.

Skriv en kommentar