Bloggers Delight udvider holdet i Århus: Ansætter Louise Levi Verge som ny Account Manager

   

Efter mere end fem år med varetagelse af relationer til vores bloggere og annoncører fra hovedkontoret i København, åbnede vi i vinteren 2016 op for en ny afdeling i Århus, for i endnu højere grad at forbinde det danske blogland.

Og nu er der igen nyt fra vores afdeling i det århusianske. Vi har ansat Louise Levi Verge som Account Manager. Sammen med Lasse Ribergård, der var med til at opstarte Århus-afdelingen i 2016, skal Louise sætte endnu mere fokus på Fyn og Jylland – både  bloggere, annoncører og yderligere samarbejdspartnere.

louise_new

»Det bliver super spændende at være med til at rådgive og hjælpe de jyske virksomheder med markedsføring via Bloggers Delights store netværk af bloggere. Blogmediet indeholder store muligheder for både læsere, bloggere og virksomheder, og jeg glæder mig til at være med i udviklingen af et allerede blomstrende marked«, fortæller Louise.

Louise Levi Verge er 27 år gammel og har forud for ansættelsen arbejdet som bl.a. eventkoordinator hos Nordisk Film Biografer, Social Media Assistent hos bureauet Mindmil og senest som kommunikationsansvarlig for Kødbyens Mad & Marked i Århus. Louise har en kandidat i medievidenskab fra Aarhus Universitet.

bloggers-delight-aarhus-lasse-ribergaard-og-louise-verge
Bloggers Delight Århus: Lasse Ribergård og Louise Levi Verge

Udvidelse er en del af en større satsning på Fyn og Jylland
Vores fokus på Fyn og Jylland skyldes i høj grad en vækst og en efterspørgsel fra den del af landet. For dét, der startede som et Københavner-fænomen, da vi etablerede Bloggers Delight tilbage i 2011, målt på læsere, annoncører og bloggere, har i dag udviklet sig til en landsdækkende tendens i mediebilledet.

40 procent af netværkets mere end 1 million unikke besøgende hver måned kommer således fra Jylland og Fyn. Og af vores netværks 300 premium-bloggere, repræsenterer over 100 i dag Fyn og Jylland.

»Tidligere var der en overvægt af læsere fra Sjælland og særligt hovedstadsområdet, men vi har formået at få endnu mere fat i resten af Danmark ved at rekruttere flere bloggere fra forskellige dele af landet. I takt med det, er efterspørgslen fra annoncører med base i Vestdanmark også steget«, fortæller Henrik Akselbo, adm. direktør.

Læs også: Nu skal mændene for alvor med på bloggerbølgen: Bloggers Delight ansætter anerkendt dansk modeblogger til at forløse potentialet

Skriv en kommentar