Navn: Niklas Roar Alder: 41
Blognavn: foodroar.dk By: Vesterbro
Der var ingen tvivl, da vi i denne måned skulle pege på månedens Premium blogger. Valget faldt på den gode Niklas Roar, der står bag bloguniverset ‘FoodRoar’.
Niklas har været en del af Bloggers Delight-netværket siden oktober 2017, hvor han etablerede sin blog. Siden ‘FoodRoar’ gik online, har vi fået lov at stifte bekendtskab med et blogunivers, der byder på stribevis af lækre opskrifter, som man selv let kan kaste sig over i køkkenet. Samtidig bliver opskrifterne altid leveret i øjenhøjde og med en personlig anekdote tilknyttet, og netop dét gør FoodRoar til en herligt univers at følge.
Vi har taget en snak med manden bag bloggen. Det handler naturligvis om bloggen, mens han også deler skønne rejsetips og madretter, du absolut skal nå at lave denne sommer.
Vil du ikke starte med at fortælle os om hvem Niklas ‘Food’ Roar er?
»Jeg er 41 år, og er så privilegeret at bo på Vesterbro i en lækker lejlighed med tagterrasse og kig ud over de københavnske hustage. På minussiden har jeg en ti år gammel Mazda, to zebrafinker og en hamster.
Jeg er verdens værste handyman, og jeg får en nærdødsoplevelse, hvis du sætter mig op i ballongyngerne. Jeg bliver let rørt over livets skøn- og skrøbelighed, og jeg er en sucker for opmærksomhed fra kvinder, og så går jeg i træningscenter, mens jeg efterhånden har opgivet en lukrativ udlandskarriere i karrierens efterår på fodboldbanen.
I ti år har jeg arbejdet som journalist (primært online) på Ekstra Bladet, hvor jeg blandt andet var rejseredaktør. Desuden arbejder jeg som deltids gymnasielærer på Københavns Mediegymnasium, hvor jeg underviser i faget Kommunikation/it«.
Det er jo ret tydeligt, at din blog handler om mad, eftersom dit blognavn er ‘FoodRoar’. Men vil du beskrive bloggen lidt nærmere?
»Min blog handler primært om mad. Der er en hel del opskrifter, som alle er lette at gå til. Men jeg bruger også min grundlæggende journalistiske tilgang til artiklerne og laver top 10 lister, restaurantanbefalinger og rejseberetninger, lige som jeg harcelerer over de elendige danske supermarkeder eller fortæller intime historier fra mit privatliv som dedikeret far til to døtre og varmblodet ægtemand«.
Hvorfor overhovedet lave en blog?
»Jeg besluttede mig for at begynde at blogge, fordi jeg er selvstændig og derfor ofte skal bruge en masse energi på at sælge en historie til forskellige redaktører. Her er jeg min egen redaktør, og jeg kan skrive min egen mening om stort set hvad som helst. Desuden er det mit håb, at der med tiden vil komme god økonomi i det, og at det i sidste ende vil styrke min personlige brandingværdi som madjournalist, formidler, skribent, tv-vært og ekspert«.
Føler du at det beriger dig at blogge?
»Det fede ved at blogge er, når jeg føler, at folk kan lide det, jeg laver. Når jeg både formår at underholde og oplyse mine læsere. Det sidste er ligegyldigt uden det første. Man skal få en oplevelse, når man går ind på min blog. Man skal føle, man er en del af mit liv, og at jeg er en person, man gerne vil spise middag og dele en flaske vin med. Det kan jo også bare være, at man får lyst til at stikke mig en flad eller at knalde mig. Eller begge dele, haha. Uanset hvad må det bare ikke være ligegyldigt«.
Inspirationen til dine blogindlæg, hvor finder du den?
»Jeg finder altid inspiration i mine egne lyster. Jeg laver aldrig mad, jeg ikke selv kan lide. Jeg er skide ligeglad med gastronomiske trends, dogmatiske fravalg som vegetarisme eller alskens kure. Mad skal handle om passion og nydelse og nærvær. Spiser du med nydelsen i hovedsædet og mærker efter i din krop, bliver du nok heller ikke tyk og træt og trist. Jeg tror på, at kroppen er selvregulerende, hvis ellers du bruger tid og energi på lækre råvarer og indtager dine måltider sammen med andre.
Det er efter min bedste overbevisning alle de der ligegyldige snacks og skodprodukter, du skal holde øje med. Ikke fedtprocenter og kulhydrater. Mad og madglæde skal ikke gøres op ved kemisk dekonstruktivisme«.
Du skriver jo ofte om mad, du har lavet. Så hvordan er processen, når du skriver et blogindlæg?
»De fleste indlæg er opskrifter. Jeg laver dog kun billeder af det, jeg spiser. Ikke omvendt. Mange madbloggere er pissegode til billeder. De bruger gerne en time eller to på en opstilling. De sætter lys og baggrunde og laver efterbehandling i Photoshop. Sådan er det ikke for mig. Jeg laver en ret, og så har jeg nok et halvt minut til at tage et billede, mens min sultne og utålmodige familie sidder ved siden af, og min største pige ofte spørger: ‘Har du taget billeder, så vi kan øse op, far?’ Der bliver jeg altid så flov og hader mig selv lidt.
Dagen efter skriver jeg så indlægget. Det tager mig som regel en times tid, og meget af det går med at lave SEO og lægge billeder ind og naturligvis selve ingredienslisten. Det er røvsygt. Til gengæld fortæller jeg altid en historie om retten. Min passion er jo at skrive og lave mad og ikke alt det tekniske.
Måske er jeg blevet inspireret af en ret af noget, jeg har fået på en fiskerestaurant på Sicilien, eller også fortæller jeg om, hvad der gav mig lyst til at prøve netop denne ret. Andre gange opstår et indlæg af frustration. Måske er det de latterlige selvbetjeningsautomater i Føtex, eller også er det mine håbløse medpassagerer i et lavprisfly, eller jeg tager pis på de 95 procent af glutenallergikerne, som ikke er glutenallergikere. Jeg laver en del film også. Både madlavnings- og rejsefilm«.
Hvis du skal fremhæve et indlæg, som du er særligt stolt af, hvilket skal det så være?
»Det er svært at fremhæve særlige indlæg, jeg er stolt af, da jeg føler, jeg kan stå inde for hver eneste artikel, men jeg bør nok nævne min grundlæggende mad- og livsfilosofi, som åbner hele bloggen. Min præsentation som ikke blot er hele den base, der er dækkende for mit skriveri, men som også var et mentalt startskud til at starte på et nyt kapitel i mit liv som blogger. LÆS DET HER«.
Hvad er de vigtigste gadgets for dig som blogger?
»Alt efter projektets størrelse bruger jeg enten mit kamera og Adobe Premiere Pro eller alternativt min iPhone X og iMovie på telefonen. Det er faktisk et skide godt og nemt program til hurtige film til Facebook. Mit kamera er et Olympus OM-D E–M5. Jeg har kun to objektiver til det – herunder en makro til nærbilleder af maden. Jeg har også et stativ, men jeg har aldrig brugt det. Min kongstanke er ’altid at gå ned på udstyr’. Brugerne får på den måde også opskrifter, hvor de kan genkende den min mad i den, de selv laver. Når jeg laver rejsefilm er jeg som regel alene og får folk til at hjælpe mig, når det er nødvendigt. Så kan jeg spare udgifterne til en kameramand.
Man kan for eksempel se en af mine rejsefilm fra Italien her, hvor jeg kørte rundt i en vintage Alfa Romeo – eller en lille film om en letlavet vegetarisk pastaret på iPhone og iMovie her«.
Hvilke andre blogs læser du?
»Sandheden er, at jeg ikke er så god til at læse blogs. Der er nok flere ting i det. For det første føler jeg et ukonstruktivt pres, når jeg ser, hvor flotte billeder mange af de andre madbloggere bruger. For det andet kan jeg sjovt nok bedst lide at samle inspiration fra fysiske bøger, hvor en redaktør har foretaget nogle valg og især fravalg. Og så er det også meget relationelt baseret for mig. Så når jeg møder folk i virkeligheden, bliver jeg nysgerrig. Jeg er for eksempel blevet glad for bloggen Preppy Beast, der bestyres af en ung mand, der har en rigtig god pen og et knivskarpt øje for modetendenser til mænd. Det giver mig inspiration til min egen garderobe, lige som jeg efter et møde i Bloggers Delight faldt i snak og drak en øl med Sydhavnsmor, Meyermor og Copenhagenkiddo, der ligesom jeg er vilde med deres unger. Og så shopper jeg da lidt rundt herinde og falder også nogle gange for fristelsen til at klikke mig ind på nogle af de der blogs med smukke kvinder, der viser deres seneste kjoler, støvler og bikinier frem«.
Hvornår er en blog – i din optik – rigtig god?
»For mig skal en blog først og fremmest være drevet af passion. Jeg kan sagtens leve med grimme billeder, hvis ellers der er ægthed bagved. Det sværeste er dog nok for mig som journalist og gymnasielærer, når folk sløser med sproget. Dårlige vendinger, stavefejl, misforståede metaforer og pointeløse historier. Der skal være et formål med fortællingen, uanset hvor inferiør den måtte virke på overfladen.
Jeg bliver også frustreret over alle PR-billederne. Lav dem nu selv. Jeg synes, det er en styrke på en blog, at man kan se, det ikke er professionelle opstillinger.
Jeg kan også godt lide ægte ydmyghed, selvironi og reelle overraskelser. Og med ægte overraskelse mener jeg således, at man ikke skal narre folk ind under falske forudsætninger. Jeg har selv syndet. Jeg husker eksempelvis en af mine rubrikker på ekstrabladet.dk ’Rambo er død’ hed den. Den trak på få timer flere hundredetusinde klik, og den var ikke faktuelt forkert. Men jeg vidste jo godt, at folk troede, der var tale om Sylvester Stallone og ikke den amerikanske gospelsangerinde Dottie Rambo«.
Med afsæt i din hang til rejser og tid som rejseredaktør, kan du så ikke tippe os til 3 gode destinationer, man skal besøge, hvis man er glad for mad?
»Når man som jeg brænder for gastronomi og livsglæde, så er det svært at undgå at se mod Sydeuropa, hvor man har et ganske andet forhold til det, man putter i munden. Hvor man lever for at spise og ikke omvendt. Først og fremmest skal man besøge San Sebastián. Det er i den spanske del af Baskerlandet og hovedsæde for den nu opløste seperatistbevægelse ETA. Byen er kun på størrelse med Odense, men den huser nogle af verdens bedste restauranter og har flere Michelin-stjerner per indbygger end noget andet sted i verden. Dem behøver man ikke engang at frekventere, for det almene niveau i byen på tapasbarerne er tårnhøjt. Der er meget seafood, da byen ligger også omgivet af vidunderlige strande ud mod Atlanterhavet og alle dets rigdomme. Husk at tapas på disse kanter hedder Pinxtos.
Spanien er så fyldt med gastronomiske oplevelser, at der er svært at vælge. Cadaqués på Costa Brava havde også været et bud. Men Madrid er bare en vaskeægte storby med alt, hvad dertil hører. Man går fra tapasbar til tapasbar og spiser det bedste fra hvert sted. Her har jeg fået nogle af mine bedste madoplevelser. Her er alt det bedste fra hele Spanien samlet på et sted. Kommer du derned, så skal du gå på Triciclo.
Emilia-Romagna-regionen i Norditalien er måske ikke så spektakulær som Toscana, men til gengæld producerer man en række af Italiens bedste produkter. Herfra stammer osten Parmigiano Reggiano og skinker som både Parma, culatello og San Daniele. En række af italiens fineste oste, pølser og skinker er i det hele taget fra denne region, og udvalget er enormt. Tag til Bologna og prøv eksempelvis All’Osteria Bottega eller læg vejen forbi Modena og prøv ikke blot den utrolige balsamico, som ikke må forveksles med det tynde sjask, du køber herhjemme. Og kan du få bord, skal du altså også spise på Osteria Francescana hos Massimo Bottura, som jeg har haft æren af at interviewe i baglokalet på hans restaurant, der kort efter blev kåret som nummer et på kloden. Hvilken oplevelse!«.
Kan du tippe os til 3 gode sommerretter, som man absolut skal lave denne sommer?
»Det er svært at komme uden om grillen, når vi taler sommermad. Denne sommer har jeg nok grillet fem af ugens syv dage. Jeg er eksempelvis rigtig glad for cheeseburgere. Noget af hemmeligheden bag den gode af slagsen er dels at bruge godt kød. Hak dit eget højreb. Og så må der ikke komme for meget i. Drop salaten i burgeren. Lav i stedet en skål ved siden af. Kød, briochebolle, modnet cheddar, syltede rødløg, specialdressing, Heinz og syltet agurk. Thats it. Salt, sødt, syrligt og umami.
Ceviche. Elsker den råmarinerede fisk med eksempelvis avokado, chili, koriander og lime. Det afgørende er fiskens kvalitet. Jeg foretrækker laks og tun. Men for Guds skyld ikke den norske fra supermarkedet. Køb den islandsk eller færøsk hos en god fiskehandler. Eller fang den selv i en skotsk flod … Eller du kan lave en lidt mere tataragtig sag uden at råmarinere fisken i citron.
Græsk salat. Den behøver jo ikke at være præcis, som du får den på tavernaen på Kreta. Eksperimenter gerne lidt. For mig er de afgørende ting den gode feta, som ikke skal skæres i tern og den bedste olie, du har råd til. For eksempel fra Ligurien i Italien. Grækerne har bare fundet et vindende koncept sammen med en lækker tzatziki, hvor du bruger de agurkeskræller, du har skåret fra.
Læs også: Bloggers Delight i ny artikel hos FDIH: Derfor skal du arbejde med influencers
1 kommentarer
Venterpaavinblog
Go’ læsning, hysteriske food trends er heller ikke min kop the – og i øvrigt så elsker jeg far/datter billederne :D
– A