Månedens PLUS-blogger er Sættekassen

Navn: Carina Søgaard  Alder: 30

Hvem er Carina?
“Jeg hedder Carina. Jeg er gift med Peter og mor til Villy og Kalle. Jeg er uddannet pædagog, men er på nuværende tidspunkt på barsel med Kalle, som er vores mindste – han er fem måneder. Villy bliver snart 3 år og forsøger at navigere i det mellemrum mellem både at være stor og lille.

Jeg arbejder meget med hænderne, både derhjemme og på mit arbejde. Derhjemme kommer det til udtryk i strikkede og hæklede ting, jeg forsøger også at nå at tegne lidt, men det bliver ikke til så meget. Så laver jeg typografiske plakater under navnet ZorollasVerden. Og så har jeg en drøm om at skrive en børnebog.

Jeg bruger alt for meget tid på at surfe rundt på Instagram og lignende for tiden, selvom jeg jævnligt minder mig selv om, at jeg burde tage en pause. Det er det der barsel, man bliver lidt tom i hovedet med så lidt søvn.”

Hvorfor startede du din blog?

“Egentlig startede jeg med at skrive om mine tryk på en blog der hed ZorollasVerden (den findes stadig, men kun som galleri). Det blev dog lidt ensformigt, og jeg tog “sættekassen” og satte op et nyt sted, og det blev så til denne blog. Den startede jeg op for nogle år siden, og den tog fart da jeg blev gravid med Villy.”

Hvad handler din blog om nu så?

“Min blog handler om alt det jeg støder på i mit liv. Lige fra pædagog-tanker, mor-refleksioner, hækleri og så videre. Jeg kommer lidt vidt omkring – ind mellem runder jeg sågar noget med mad, primært kage. Jeg er ellers absolut ikke en ørn i et køkken. Det lader jeg min mand om.”

Hvad inspirerer dig, når du skriver dine indlæg?
“Jeg bliver inspireret af det jeg oplever. Så det er meget lige til, egentlig. Ofte bliver jeg inspireret af en hel masse på en gang, og så ligger indlæggene nærmest i kø i mit hoved indtil jeg kan få dem ud.”

Hvad giver det dig at blogge?

“Det giver mig en følelse af at udrette noget, give noget til andre, som de kan bruge hvis de har lyst. Jeg elsker, når jeg får kommentarer på mine indlæg, og svarer altid. Jeg kan godt lide at skrive, og har altid godt kunne lide det. Indimellem føler jeg, at jeg lidt bange for at kloge den lidt for meget, men det er altid blevet modtaget pænt. Ret skal være ret, det er jo ikke den dybe(ste) tallerken jeg opfinder derinde.”