Månedens PLUS-blogger: Christina Elisabeth

   

outfit3 kopi

Navn: Christina Hvidkjær Alder: 22 år Blognavn: christinaelisabeth.dk  By: København Ø

 

Hvad laver du til dagligt?
Jeg skal til at starte på cand.merc.it på CBS med fokus på E-business. Jeg arbejder som studentermedhjælper i Suzumuchi, som er et mega fedt reklame bureau. Derudover finder jeg også tid til min kæreste, mine veninder, bloggen og fitness i min fritid. Min yndlings aktivitet må dog være at ligge på sofaen med en god serie – her er cola og slik lidt af en selvfølge!

 

Hvor længe har du blogget?
Jeg startede bloggen i februar 2015, så der er allerede gået 7 måneder – vildt!

blogb

Hvad får du ud af at blogge og hvor lang tid bruger du på det dagligt?
Jeg elsker at skrive, formidle mig, finde på gode indlæg og tage masser af billeder. Bloggen giver mig et frirum til at udtrykke mig og forhåbentlig også inspirere andre. Den fedeste følelse er at bruge tid og energi på at skabe noget til bloggen, som så bliver modtaget godt og får noget feedback. Det for mig føles som succes.

Jeg bruger nok et par timer næsten hver dag på at udtænke, tage eller finde billeder, skrive tekster og udarbejde gode og inspirerende indlæg. Jeg går meget op i, at det meste jeg lægger op på bloggen er gennemarbejdet – derfor tager det også lidt længere tid.

 

Hvad blogger du om? Hvorfor lige dette?
Min blog går under kategorien “personlig livsstil” – det er svært at komme den i en lille kasse, da der er meget, som jeg finder interessant og relevant for bloggen. Jeg har selv læst med på alverdens blogs i mange år – jeg har derfor bygget min egen blog op omkring det, som jeg nyder at læse hos andre bloggere. Derfor er det en blanding af personlige indlæg, mode, opskrifter og bolig. Mit største fokus ligger dog nok på mode.

burger2

Hvorfor lige en blog om det emne, og hvor finder du din inspiration?
Mode er generelt noget, som jeg interesserer mig for og elsker at bruge tid på. Jeg kan bruge timer på at kigge gennem magasiner, blogs, Pinterest, Tumblr, Instagram og andre inspirationskilder for at finde nye tøj-kombinationer, gode ideer til outfits osv. Derudover har jeg nogle vanvittige lækre og stilede veninder, som jeg også finder meget inspiration hos.

 

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?
Uha, den er svær. Jeg har dog et personligt indlæg, som jeg er ret stolt af. Det hedder “At være blogger og dertilhørende selvtillid”. Det beskriver meget godt de tanker og frustrationer, der kan gå gennem ens hoved som blogger. Ligeledes kommer indlægget også ind på, hvor svært det kan være at finde en plads i dette selviscenesættende samfund.

Derudover er jeg også helt vildt stolt af det koncept, som jeg kører på min blog, der hedder “Blogger Fokus”, hvor andre dygtige bloggere svarer på 8 spørgsmål. Blandt andet har Passionsforfashion deltaget – og det synes jeg er lidt sejt! Se indlægget HER.

out2

Har du nogle guilty pleasures, når det kommer til mad?
Det bliver pinligt det her.. But don’t knock it till you try it! Min all time favorit guilty pleasure og absolut tømmermænds-redning er: pomfritter med æg. Det lyder lidt mærkeligt, men det smager himmelsk. Det kan være jeg skal komme med en “opskrift” til det på bloggen en dag?

 

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg? Er der noget særligt, du gør?
Jeg sidder for det meste og brainstormer ideer i en notes bog. Når jeg skal være kreativ, skal jeg helst starte med at skrive i hånden eller tegne. Når jeg så har fået ideen på plads, så kan jeg begynde at udforme den på computeren.

 

Hvilke blogs er dine favoritter og hvorfor?

Passionsforfashion – fordi det er den mest gennemarbejdet og inspirerende blog der findes i DK pt.

Twinpeaks – fordi hun altid får mig til at grine.

Stonemuse – jeg er vild med det fine univers, hun har fået bygget op.

Rockpaperdresses – fordi hun altid er så glad. Derudover minder hendes tøjstil mig om Carrie Bradshaw og man kan sgu aldrig få for meget SATC i sit liv!

rom

Fortæl mig 5 ting om dig, jeg ikke ved:

1. Hvis jeg er alene hjemme, kan jeg sagtens finde på at lave et helt fad flødekartofler, spise det rub og stub, udrydde alle beviser og fortælle min kæreste at jeg fik tomatsuppe til aftensmad.

2. Jeg kunne godt droppe alt hvad jeg har mellem hænderne lige nu og flytte op nord på med hus, hund, mand og børn. Jeg glæder mig sådan til den del af livet starter (men ja, ja jeg skal nok nyde min ungdom lidt endnu)..

3.Da jeg var yngre var jeg helt vildt bange for at tisse ude i naturen. Jeg gjorde det aldrig – så hellere tisse i bukserne end at sætte sig ned på hug. Efter min første brandert på Rungsted Gymnasium i 1g, så var jeg kureret. Der var det jo ligefrem festeligt at vælte rundt ude i busken, selvom det nok ikke har været så kønt at se på.

4.Nu da min kæreste er flyttet til San Diego i et halvt år, savner jeg lidt at finde sure underbukser og sokker rundt omkring i lejligheden. Er det ikke lidt mærkeligt – eller nok nærmere sørgeligt?

5. Jeg har aldrig følt mig mere lækker end dengang, hvor jeg havde et par hvide Miss Sixty jeans på og en sort D&G top til. Ligegyldigt hvor fedt tøj jeg har på den dag i dag, så slår det ikke den følelse af selvtillid, som jeg havde dengang.

outfit4 kopi 2

Et godt råd til en kommende blogger in spe?
Gå helhjertet ind i det. Det er så meget mere interessant at læse en blog, der er gennemarbejdet, hvor man kan se, at bloggerens kreativitet og personlighed skinner igennem.

Skriv en kommentar