Månedens premium blog: Velvet Snow

   

Unknown

Navn: Ditte Degn Andersen Alder: 30(!) år Blognavn: Velvet Snow By: København

 

Hvad laver du til dagligt?
Jeg blev færdiguddannet cand. mag. i kommunikation I sommer, og jeg leder derfor efter det helt rigtige job for mig, gerne indenfor marketing, kommunikation, PR eller web (meget gerne web, her er jeg jo heeeele tiden!). Råb endelig højt, hvis nogen derude kunne bruge en som mig!

 

Hvor længe du blogget og hvad blogger du om?
Jeg har blogget i syv år lige om fem minutter. Først på This World Tonight i et lille år og derefter troligt på Velvet Snow indtil I dag. Jeg har egentlig altid blogget mest om mode, jeg er bidt af en gal designertaske og alt det andet oveni. Men samtidig har jeg postet en del om interiør, som også er en stor interesse for mig. De indlæg viste sig at være vældigt populære, så dem har jeg bibeholdt. Jeg flytter i en ny stor lejlighed om små fire måneder med min kæreste, så alt er i indretnings-mode hos mig pt. Derfor vil bloggen nok også bære præg af dette de næste mange måneder.

Unknown-3

Hvad får du ud af at blogge og hvor lang tid bruger du på det dagligt?
Jeg startede i sin tid bloggen, da jeg ønskede et outlet for alle de ting, jeg i forvejen delte med en masse piger verden rundt på debatfora. Jeg havde et ønske om, at mine ”posts” var samlet ét sted, hvor jeg også kunne bladre tilbage og kigge senere hen (at det så er syv år nu, havde jeg aldrig regnet med dengang. Min blog var en af de første i Danmark, husker kun ModeMedMere.dk fra før min egen, så det var helt nyt og vi anede intet om, hvor udviklingen ville bære os hen i dag.

 

Hvorfor lige en blog om det emne og hvor finder du din inspiration?
Internettet har været min ”bedste ven” siden vi fik den første gigantiske stationære computer i mit barndomshjem. Jeg har altid klikket løs, browset en masse og debatteret på livet løs alle steder, så at det skulle blive her jeg også oprettede en blog er nok ikke så sært egentlig. Moden har optaget mig siden jeg var en lille pige og syede tøj til mine Barbie dukker og sidenhen mig selv – når der manglede en top til en bytur eller noget skulle ændres. Det har bare altid handlet meget om det.

Min inspiration finder jeg mange steder, jeg taler enormt meget med min bedste veninde Meme (aka Merete fra Citybird.dk) om alle tingene. Vi køber sågar de samme ting, selvom vi ikke er afsted på samme shoppetur. Vores smag er ret ens, men med hvert vores tvist, der inspirerer mig til nye sammensætninger. Hvilket jeg elsker! Men derudover læser jeg en farlig masse blogs, jeg følger en masse Tumblrs og så er der Instagram, som jeg er vældigt glad for. Jeg bruger også gadebilledet som min inspiration, og bare det at se varerne i butikkerne (og på webshopsene) er en inspiration for mig.

Unknown

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?
Jeg er ret glad for mine indlæg om ”ting jeg ikke magter” – Find dem HER, de er blevet taget virkelig godt imod hos læserne og jeg hygger mig med at lave dem. Det er brok, der ligesom er pakket ”lidt pænt ind”. Derudover lavede jeg nogle indlæg omkring julen, hvor jeg opsummerede mine indkøb over året, som jeg personligt er ret glad for ‘Årets køb 2014’. De tog en evighed at sætte op, men det var sjovt at se årets sager samlet på den måde. Og så er der samarbejdet med Proenza Schouler i november sidste år. Det er jeg stolt af (HER).

 

Har du nogle guilty pleasures?
Hahaha, hvilken kategori taler vi om her? Måske sukkerfisk. Lakridsfisk med sukker på. Dem der koster en krone, og som efterhånden er en uddød race i de københavnske kiosker. De skal endelig ikke forveksles med samme udgave med salt. Fy for pyffer.

 

Hvilke(t) produkter/gadgets kan du ikke leve uden i hverdagen som blogger?
Selvfølgelig hele min garderobe. Det er sgu svært at være modeblogger uden den. Men derudover min iPhone 6 (som lige er blevet opgraderet fra en 5’er, juhu), min MacBook Pro og mit Canon spejlrefleks kamera.

 

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg?
Jeg sætter mig ned med computeren, logger ind, klikker på nyt indlæg, går i gang. Voilà. Haha. Ej, indimellem kommer de lidt til mig af sig selv. Et outfit er jo det nemmeste i verden, jeg er bare sådan en blogger der hader at få taget billeder. Virkelig et dumt fag jeg har valgt mig. Men derudover vælger jeg jo ting, jeg kan lide eller som inspirerer mig. Det er mit eget lille univers og alle de enkeltdele, jeg kan lide mødes og bliver samlet. Om det så er E.T. eller en smuk Chanel taske, det er lige meget. Jeg skaber nok netop mine indlæg i denne hybrid af ting, som min verden er fokuseret omkring.

Unknown-1

Hvilke blogs er din favoritter og hvorfor?
lizzyvanderligt.com/ @Lizzyvdligt. Hendes garderobe er fantastisk, vi har ret ens smag i sko og tasker. Og så er hun jo gudesmuk. Der er bare noget generelt over hendes stil og fotos, der virkelig inspirerer mig.

Derudover er jeg fan af danske blogs, måske fordi jeg kender pigerne bag, det giver bare lidt ekstra, når man læser med. WeAreMad med Katrine bag roret har i flere år været en favorit. Katrine er æstetiker med stort, stort Æ og det skinner igennem på alle de medier hun færdes på. Især Katrines indlæg om boligen inspirerer mig, måske igen fordi jeg virkelig er i bolig-mode pt.

Jeg kan også fremhæve følgende, Miriams Blok – især hemmeligheds indlæggene lapper jeg i mig. Derudover er jeg vild med My Milk Toof. Det er simpelthen fantastisk lavet, det er utroligt den tid, der bliver lagt i det projekt. Men jeg er fuldt ud underholdt hver gang der kommer et indlæg i min reader.

 

Fortæl mig 5 ting om dig, jeg ikke ved:

1. Jeg har netop købt en monsterlegetøjsfisk til min kæreste. Verdens bedste gave.

2. Jeg fik briller i november. Valget blev trukket fordi jeg havde skabt mig en nordjysk bekymringsrynke imellem mine øjenbryn. Så det var briller eller botox.

3. Jeg brugte 12 timer på at lave min gamle header med diamanter og rubiner og deslige udover det hele.

4. Jeg har på bloggen 238 indlæg, hvori jeg skriver om Proenza Schouler – jeg er tydeligvis stor fan af mærket (host!). Derfor var jeg meget beæret, da jeg i november blev kontaktet af dem omkring et samarbejde omkring den nye butik i Illum. Faktisk nok højdepunktet i bloggens historie. En anerkendelse jeg ikke havde regnet med nogensinde at opnå.

5. Jeg har en liste med ”holy grail”-items. Den indeholder på nuværende tidspunkt 18 drømme.

 

Et godt råd til en kommende blogger in spe?
Blog fordi du ikke kan lade være. Læserne kan mærke forskel. Og køb dit eget domæne fra start, det er bare så meget sejere at have styr på den slags fra start.

Unknown-2

Skriv en kommentar