Månedens PREMIUM blogger: The Rusty Home

   

1779940_10152267962551303_2127384521_nNavn: Julie Marie       Alder: 26 – eller 27, er altid i tvivl? :D
Blognavn: Therustyhome.dk       By: Viby J, Aarhus

 

Hvad laver du til dagligt?
Jeg hører så småt til det privilegerede segment, der lever af at være kreativ. En tredjedel af min indkomst består i dag af at style produkter til Instagram, hvilket betyder, at jeg ofte render rundt med mit kamera. Resten af tiden bruger jeg på min blog – og på at realisere en drøm, jeg længe har haft. Det projekt vil blive synligt på therustyhome.dk efter nytår.

 

Hvor længe du blogget og hvad blogger du om?
Jeg blogger udelukkende om boligindretning krydret med lidt psykologi. Jeg er ret nysgerrig omkring sammenhængen mellem vores personlighed og den måde, vi indretter os på. Til januar kan jeg fejre mit 1-års jubilæum. Det er lidt surrealistisk, at der allerede er gået et år.

image1(2)Hvad får du ud af at blogge og hvor lang tid bruger du på det dagligt?
Jeg får rigtig meget ud af at blogge. Ind i mellem ser jeg det som et selvstudie, hvor jeg lærer at mestre grafiske teknikker i form af Photoshop og Illustrator til opsætningen af mine indlæg. Jeg har brugt mange timer på youtube med tutorials. Derudover lærer jeg ufatteligt meget om design, når jeg dagligt researcher til mine indlæg og er i dialog med diverse indflydelsesrige personer indenfor min kategori, hvilket også har resulteret i at mit netværk er vokset utrolig meget i løbet af det sidste år. I starten brugte jeg rigtig mange timer på at blogge, men så snart man har fundet sin stil og lært diverse opsætninger at kende, bruger jeg ikke lang tid på at skrive mine indlæg. Dog bruger jeg stadig nogle timer dagligt på at planlægge og samle materiale til bloggen.

 

Hvorfor lige en blog om det emne og hvor finder du din inspiration? 
Jeg er passioneret omkring boligindretning, jeg er nysgerrig og umættelig! Og det er måske derfor, jeg har valgt udelukkende at fokusere på denne kategori. Jeg finder inspiration overalt. Meget af det jeg laver, er kreative projekter, der handler om at style, skabe eller dele gode ideer. Lige nu er jeg hooked på vævning, og jeg finder inspiration til designs de mærkeligste steder. Det kan være en struktur på en væg, i går blev jeg inspireret af en musikvideo til et design. Så jeg kan slet ikke præcisere, hvor jeg får min inspiration fra.

image1(23)

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?
Pas! Men de indlæg jeg holder mest af at udforme, er de, hvor jeg tillader mig selv at reflektere over en adfærd i forhold til bolig.

 

Har du nogle guilty pleasures?
Det kan i dælme regne med. Udover at være død-afhængig af mine gule kings, så er jeg uduelig uden kaffe og cola! :D

 

Hvilke(t) produkter/gadges kan du ikke leve uden i hverdagen som blogger?
Jeg ville ikke kunne undvære min computer, kamera, Photoshop og internet :)

 

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg?
Jeg har altid mine billeder klar, inden jeg skriver et indlæg, så jeg bare kan indsætte dem i indlægget undervejs. Hvis jeg skal bruge collager eller andet grafisk, laver jeg altid dette før jeg skriver indlægget.

image1(22)

Hvilke blogs er din favoritter og hvorfor?
Det virker måske underligt, men jeg læser ikke rigtig blogs. Og slet ikke boligblogs. Jeg vil gerne undgå at lade mig påvirke af mine kollegaers måde at blogge på. På den måde kan jeg bedre koncentrere mig om min egen retning.

 

Fortæl mig 5 ting om dig, jeg ikke ved:

1. Jeg kan ikke lave mad! Ikke engang koge ris eller pasta. Alt går simpelthen af helvedes til for mig i et køkken.
2. Jeg kører alt for meget i taxa, fordi jeg ikke har tålmodighed til at tage bussen eller gå.
3. Jeg ser næsten aldrig TV. Men hører til gengæld rigtig meget radio. Dog udelukkende radio 24/7 – jeg er voldsomt stor fan af ’Den korte radioavis’ med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm samt produktionen ’Third Ear’.
4. Jeg har engang haft et forhold med en pige.
5. Ved det sidste folketingsvalg stemte jeg på Enhedslisten.

 

Et godt råd til en kommende blogger in spe?
Jeg tror, at man har de bedste forudsætninger for at lykkedes som blogger, hvis man finder sit es, sin kategori og går all in på det felt. Man mister for mange potentielle kernelæsere ved at sprede sig i øst og vest. Og så tror jeg, det er vigtigt at inddrage sin personlighed.. at give læseren mulighed for at lære dig at kende. Det giver læseren lyst til at vende tilbage og følge med i din udvikling.

image2(11)

Skriv en kommentar