Eurovision er den største sangkonkurrence i verden, og det har den været i mange årtier. Konkurrencen har en lang og glorværdig historie, men har også udviklet sig mærkbart siden den først konkurrence i 1956. I denne artikel kigger vi på Eurovision gennem årene – helt fra den spæde konkurrence i Schweiz til nutidens gigantiske opsætning.
Det første Eurovision
Den første Eurovision sangkonkurrence fandt sted i 1956. Det var under nogen helt andre betingelser, end man ellers kender konkurrencen for i dag. Kun syv lande deltog, heriblandt Frankrig, Belgien og Holland, og de stillede med to sange hver. Konkurrencen blev sendt direkte på radio, så der var altså mulighed for at følge med i resten af Europa.
Dengang spillede seerne også en langt mindre rolle – både af praktiske årsager men også ideologiske. Det var nemlig en international jury, der kårede vindersangen, hvor man i dag har en mere balanceret måde at afgøre konkurrencen. Det gav man ikke meget for i 1956, hvor det desuden var schweiziske Lys Assia, med sangen Refrain, som løb med sejren.
Fra TV-studie til kæmpe shows
Det første Eurovision blev afholdt i et mindre studie med 200 tilskuere, der oplevede underholdningen på tætteste hold. Men allerede året efter, i 1957, blev Eurovision tv-transmitteret i en håndfuld europæiske lande. Siden da er udviklet kun gået én vej, med tiden kom der også et større publikum til. Siden 1990’erne har Eurovision været kendt for de gigantiske live shows, der typisk afholdes af den vindende nation fra det foregående år.
Både internettet og sociale medier har bidraget yderligere til, at konkurrencen har vokset sig større, og at den har formået at overleve i en ny tidsalder. I dag starter opvarmningen til Eurovision lang tid i forvejen, både på de sociale medier men også med semifinaler og omtale af de nationale konkurrencer. Det er med til at bygge en stemning op mod finalen, så den ikke pludseligt dukker op i fjernsynet, uden at man er klar over det. Samtidig har odds på Eurovision været med til at øge interessen blandt dem, hvor musikken ikke har den højeste prioritet.
Fra det regionale til det globale
Selvom den første konkurrence hed Eurovision, klinger det hult, når man kigger på antallet af deltagende land. Der var syv lande med, som repræsenterede en mindre del af Europa, og altså langt op til den europæiske konkurrence, som man skiltede med. Det er blevet langt bedre med tiden, og nu kan man faktisk kalde konkurrencen global. Dels fordi der er kommet nye lande til konkurrencen siden da, men også fordi interessen for selve Eurovision er blevet global. Man følger simpelthen med i hele verden.
Hvad der startede som en mindre, regional konkurrence er altså blevet til en gigantisk begivenhed, som følges og dækkes i hele verden. I dag er der mere end 40 lande med i konkurrencen, og mange spekulerer i, at det bliver øget yderligere i de kommende år. Eurovision har i hvert fald vist, at de er i stand til at forny konkurrencen og fortsat tiltrække et stort publikum – også i en ny tidsalder. Og det er selvfølgelig et godt tegn for begivenhedens fremtidsudsigter.
