Christina Ambrus

Hej og velkommen til mit lille univers. Jeg er 27 år, østjyde og vigtigst af alt den heldige mor til lille Silke og kæreste til Mikael. Når jeg ikke er på barsel, arbejder jeg som fysioterapeut og personlig træner. Min store mission er at inspirere og motivere mine klienter til en sund livsstil og glad hverdag - hvor smilet er vigtigere end tallet på vægten. Jeg bestræber mig på at være fysisk aktiv hver dag - nogle dage er det længere træninger, andre dage er det gåture som transport. Jeg tror på, at den energi der lægges i træningsskoene, kommer dobbelt igen i hverdagsskoene. Og så giver den en dejlig overskudsfølelse i krop og sind. I en ellers travl hverdag elsker jeg at rejse rundt i verden - hvad end det er for at løbe marathon i Berlin, bestige Kilimanjaro, shoppe i New York, køre på Hundeslæde på Svalbard eller flade ud på en strand i Thailand. Jeg lever virkelig højt på, at rejser er det eneste vi kan købe, som ikke gør os fattigere! Jeg håber, at du ved at følge med hos mig, føler dig helt normal, føler dig god nok, får lyst til at være aktiv, opleve verden og får et smil på læberne. Hakuna Matata Christina Ambrus

Gå til blog