Månedens blog: Pudderdåserne.

   

Photobucket



Pudderdåserne er en af DKS største skønhedsblogs. Vi har snakket med den ene halvdel af Pudderdåserne:

Navn: Helene Randløv Hansson. Alder: 37. Blognavn: Pudderdåserne. By: København Ø.

Hvad laver du til dagligt?

Jeg dribler mellem tilværelsen som mor, kone, nattevagt og skønhedsblogger.

Hvor længe har du blogget?

Jeg har blogget siden maj 2010.

Hvad får du ud af at blogge og hvor lang tid bruger du på det dagligt?

Jeg bruger mange flere timer på at blogge, end jeg nogensinde vil indrømme. Det er ikke kun det at skrive indlæg… research, kommentarer, mails, møder, events, pressemøder og mange andre ting tager også tid. Men det er både interessant, lærerigt og udfordrende.

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?

Det må være Navigation through scent, det havde jeg mest sjov med at skrive http://pudderdaaserne.dk/2011/09/05/molton-brown-navigation-through-scent/

Photobucket

Har du nogle guilty pleasures udover skønhed?

Sci-fi og Crime serier. Favoritten er Defying Gravity.

Fortæl lidt om dine personlige skønhedsrutiner – hvad virker for dig?

Basics: Rens og pleje.

Hvilke(t) skønhedsprodukt(er) kan du ikke leve uden?

Qua Concentrated Avocado & Shea Butter Body Balm. Så er der neglelak, læbestift, øjenskygge, mascara og alt det andet…Hvor ville livet være kedeligt uden.

Nogle gode råd til at gå fra hverdagsmakeup til festlig makeup på 5 min.?

Koncentrer dig om base, highlighter og bryn. Er de tre ting i orden, kan du altid tage en cremeøjenskygge og en læbestift i tasken.

Hvilke blogs er dine favoritter og hvorfor?

http://coewlesspolish.wordpress.com/ Fordi Eva har et helt særligt talent og samtidig er sød og behagelig.

http://rodeo.net/killercolours/ Fordi Viola er ualmindelig bedårende på alle tænkelige måder.

http://www.copythatcopycatnails.com/ Fordi Linda er superinspirerende

http://www.hverkenfuglellerfisk.dk/ Fordi Annes ærlige univers får mig til at slappe af.

..Og selvfølgelig en masse af mine søde kollegers blogs her på BD <3

Photobucket

Fortæl mig 5 ting om dig, som jeg ikke ved:

Kaffe drikker jeg kun ude aldrig hjemme.
Min musik samling fylder mere end min makeup: Genrene er overvejende Electronica, Grunge, Alternative, Death Metal og Rock.
Hvis der er banan eller mælkeprodukter i en smoothie, drikker jeg den ikke.
Du hører mig aldrig fortælle vittigheder.
Jeg bruger ikke strømper.

Et par gode råd til en ny blogger?

Brænd for emnet, hold dig til sagen og forbered dig på at bruge meget tid på det.

Besøg Pudderdåserne her.