Månedens Premium Blog: Lisa Kastleen

   

 photo rrrDSC_0312_zpsf8de3b1d.jpg

Navn: Lisa Kastleen Alder: 18 år Blognavn: LISA KASTLEEN By: Hvidovre

Hvad laver du til dagligt?
Jeg går på broen til HF, fordi jeg vildt gerne vil tage Music Management uddannelsen på RMC!

Hvor længe du blogget og hvad blogger du om?
Jeg har blogget i godt og vel 4 år, men kun et halvandet års tid på det domæne, som jeg har nu, og et år på Bloggers Delight!

Hvad får du ud af at blogge, og hvor lang tid bruger du på det dagligt?
Jeg har fået en helt masse venskaber, som jeg ikke ville være foruden. Derudover en masse muligheder, samarbejdspartnere, oplevelser, og så er det også helt vildt sejt at få muligheden for at møde en masse ‘store’ mennesker indenfor specielt mode- og musikverdenen. Så har jeg også de mest fantastiske læsere, som jeg kan inspirere, og det synes jeg 100% er den største gave af dem alle. Det er meget forskelligt, hvor lang tid jeg bruger på det dagligt, men vil sige cirka op til 2 timer!

 photo rrrr945129_368356729932723_1643346181_n1.jpg

Hvorfor lige en blog om det emne og hvor finder du din inspiration?
Jeg bryder mig ikke om at emnekategorisere min blog for at være ærlig. Jeg kan godt lide at have et frirum til at skrive om tøj, hvis jeg vil skrive om tøj. Musik, hvis jeg vil skrive om musik – uden at skulle få kastet i hovedet at jeg skal huske på, jeg er en ‘fashion’ blogger, eller ‘musik’ blogger. Jeg kan også godt lide, at mine læsere er klar over, at de kan forvente alt fra mig, og hvis den skulle kategoriseres, ville det uden tvivl være en ‘personal blog’, som den også ligger under på bloglovin. Min inspiration hentes alle steder, men specielt mennesker. Jeg er meget fascineret af folks personlighed, og jeg elsker at møde store personligheder. Jeg finder faktisk mennesker langt mere inspirerende end meget andet. Selvfølgelig henter jeg også en masse inspiration fra blogverdenen, og jeg læser faktisk rigtig mange blogs. Men generelt er det mine omgivelser…. Og tumblr!

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?
Jeg er begyndt at lege lidt rundt med ‘Outfits Of The Day’, og jeg har egentlig aldrig rigtig været 100% tilfreds med de billeder, som blev taget. Så det første OOTD indlæg, jeg faktisk rigtig godt kunne lide, er jeg vildt stolt af.
http://lisakastleen.com/category/outfit-of-the-day/

 photo rrrr1011828_451426378287522_1260060996_n.jpg

Har du nogle guilty pleasures?
Total mega lange brusebade, fordi jeg har det med at vende verdenssituationen med mig selv, og generelt bliver jeg meget dyb og fyldt med tanker, når jeg går glad i bad, lol. Jeg er også stor colaholiker, og selvom jeg godt ved jeg skal tage mig sammen og stoppe.. Så det jo klart jeg ikke kan, når en cola kalder på mig i enhver butik jeg går ind i.

Hvilke(t) produkter/gadges kan du ikke leve uden i hverdagen som blogger?
Mit kamera, og min computer. Jeg har faktisk prøvet at gå i cirka 2 uger uden mit kamera og uden min computer. Jeg blev fuldstændig rastløs, fordi jeg bare vidste, at min blog stod og så tom og grim ud.

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg?
Jeg har altid et bestemt sted jeg skal sidde i min seng, hvis jeg er hjemme og blogger. Så kommer alting bare mere naturligt, nok fordi det er et trygt område, eller bare en dårlig vane. Jeg bruger altid picmonkey og ipiccy til at redigere mine billeder, hvilket er 100% det bedste, når man ikke er den helt store Photoshop nørd. Jeg planlægger også ret ofte mine indlæg, kan ofte sætte en helt dag af til at få ordnet en masse indlæg til bloggen, og så stresser man langt mindre i løbet af ugen.

Hvilke blogs er din favoritter og hvorfor?
Den blog som har motiveret mig mest, specielt i starten har uden tvivl været Marie Jedig fra vildekaniner.dk – Jeg kan stadigvæk rigtig godt lide hendes blog, hun er så fin og sød. Men eftersom det var den blog, der ligesom startede det hele for mig sådan rigtigt, vil hun altid være en favorit.
Min anden favorit er Lua fra LeHappy http://glossfashion.com/le-happy/ – Hun har den mest gennemførte stil, og ville ønske jeg kunne kidnappe alt hendes tøj, for det er virkelig bare så fint, og så meget mig. Lua er meget anderledes fra Marie – men en ting de begge deler, er deres rock vibe og det er nok der gør, at jeg så tiltrukket af deres blogs.

 photo rrr941253_10201066013631681_1493022287_n1.jpg

Fortæl mig 5 ting om dig, jeg ikke ved?

1. Min helt store besættelse er kaniner. Jeg elsker kaniner, og kalder alle for ‘bunny’ og skal endda have en kanin tatovering når jeg fylder 19, til November. Det er faktisk en illustration af min gamle kanin, som døde i September. Tænkte det ville være cool at få tatoveret en kanin, der faktisk også har haft en betydning for mig, end bare en random kanin tegning jeg har fundet på google.

2. Jeg elsker at rejse, specielt for koncerter og jeg bruger faktisk altid det der er tilovers af min SU når mad og regninger er betalt, til at spare sammen så jeg kan rejse et nyt sted hen. Jeg rejser omkring 2-5 gange om året, på egen regning!

3. Jeg hader faktisk chokolade, og generelt er jeg bare ikke den helt store slik elsker. Men hvis jeg er ude, og der er slik så spiser jeg det sgu! Who can say no to free candy?

4. Min allerstørste drøm er at komme til at arbejde for School Boy Records, specifikt Justin Bieber. Det et pladeselskab som er ejet af Scott Scooter Braun og Justin Bieber. Men at arbejde for Universal eller Def jam ville heller ikke være dårligt!

5. Jeg har en irriterende besættelse med TV serier, og ligeså snart jeg finder en ny serie at se, lukker jeg mig inde i min egen verden i flere dage, og laver TV serie maraton. Så kan man forresten heller ikke få fat i mig, for jeg svare ikke hvis folk ringer eller skriver.. Halloooo, jeg ser jo 2 broke girls altså, don’t disturb me.

Et godt råd til en kommende blogger in spe?
Du skal bare være dig selv! Vis din personlighed, og hvem du er gennem dine billeder og din tekst. Det okay at blive inspireret af andre bloggere, men ikke gå hen og bliv en kopi af en anden, som alligevel ligner 100 andre. Originalitet kommer du længst med! Det tager tid og dedikation specielt de første par år, når du skal bygge en blog op. Hvis du gerne vil have en forholdsvis stor læsebase, brug tid på at promover dig selv så kreativt som muligt. Blog fordi du kan lide det, fordi du har noget du gerne vil dele med andre, fordi du føler du kan inspirere, eller din stemme skal blive hørt. Ikke fordi du gerne vil tjene penge, eller have gratis ting. Selvfølgelig er det en vildt luksuriøs bonus, men der er bonuser ved alle slags jobs. Man kan let mærke om personen bag bloggen er passioneret, eller egentlig bare gør det for at gøre det, og bloggen ikke har den passioneret gnist, så bliver besøgende meget hurtigt uinteresseret i bloggen.

Kunne du også godt tænke dig at blive en del af Bloggers Delight? Helt gratis og uforpligtende kan du oprette dig som basisblogger her. Når din blog er oprettet, har du mulighed for at opgradere din blog til en PLUS blog – og så er det måske dig, som bliver månedens PLUS blogger næste gang?