Månedens PREMIUM blogger: Caroline Thorsfelt

    Månedens blog    Månedens blogger    

img_2661

Navn: Caroline Thorsfelt Alder: 26 år
Blognavn: Carolinethorsfelt.dk By: København SV (SYDHAVNEN)

Hvad laver du til daglig? 

Jeg studerer til pædagog med speciale inden for social og special området. Derudover arbejder jeg på et psykiatrisk bosted, og så har jeg en 11 årig dreng med autisme i aflastning hos mig én gang om ugen. Jeg bor sammen med min kæreste Malte i Sydhavnen, går til yoga og dans og finder tid til at se min familie i ny og næ. Derudover ser jeg alt for mange serier, læser mange bøger, spiser god mad og elsker vin. Når det er gjort, så finder jeg også tid til mine veninder og min blog (det er ikke altid alle uger at det lykkes).

Hvor længe har du blogget og hvad blogger du om? 

Jeg har faktisk blogget i 5 år her til sommer, hvilket jeg synes er rigtig vildt. Min blog er en god blanding af alt muligt. Primært er den nok en “indre sundheds blog”, men den har også en masse opskrifter, gode råd hvis du fx er særlig sensitiv eller introvert. Så er jeg meget glad for yoga og rejser, så jeg har også en del rejseanbefalinger.

Jeg holder derudover også meget af at nedbryde tabuer, så jeg prøver virkelig at være så ærlig jeg kan være og skrive om alt fra kropsbehåring til psykiske sygdomme. Du kan aldrig rigtig vide, hvad du får, når du klikker ind på min blog. Det kan være meget forvirrende for nogle, fordi de meget gerne vil have faste rammer og struktur, men så er det bare ikke mig, man skal følge. Det er virkelig en blandet landhandel på min side, lidt ligesom det er i virkeligheden – livet er sgu lidt ustruktureret til tider.

img_2613

Hvad får du ud af at blogge, og hvor lang tid bruger du dagligt? 

Det er meget forskelligt. Ofte så får jeg en stor glæde af det, fordi det for mig er mit kreative rum, hvor jeg kan udfolde mig som jeg gerne vil. Det er min legeplads, og det er kun mig, der må lege på den. Det er mine regler der gælder, og det kan jeg godt lide. Derudover har jeg fået masser af veninder, glæder og oplevelser som jeg abolut ikke vil være foruden! Jeg føler mig virkelig heldig.

Nogle dage kan jeg bruge flere timer på bloggen, andre gange kan der gå en uge mellem hvert indlæg. Det kommer meget an på, hvordan min kalender ser ud.

 Hvor finder du inspiration til dit indhold? 

 Gennem mit job, familie, venner og mine læsere.

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af? 

Jeg har kørt et emne i et år, der hedder: “lad os snakke om..”. Det handler om at mine læsere har delt deres tabubelagte emner med mig, jeg vælger nogle ud og så skal mine læsere dele deres historier om emnet. Nogle gange kan jeg selv være med, men det er helt klart deres fortællinger der er de stærkereste, synes jeg. Det har hjulpet super mange til at forstå, at de ikke er alene. Det er i alt blevet til 18 tabuer som vi har prøvet at bryde på næsten et år. Lige nu holder jeg en pause fra det, men det skal nok komme tilbage på bloggen igen. De indlæg er jeg MONSTER stolt af. Jeg er stolt af mig selv, men mest er jeg stolt af de hammer modige mennesker, som tør dele og vise at det er okay at være sårbar og knækket nogle gange!

Ellers så delte jeg et meget ærligt indlæg om psykisk vold som blevet taget meget godt imod. Der sad jeg og græd ned i skødet på mig selv da jeg skrev det, så er meget taknemmelig for at folk ville læse med.

Indlægget om “lagkagereglen” og om ens “kærlighedssprog”, dem kan jeg også godt lide.

img_2735

Har du nogen guilty pleasures? 

Chokolade! Og bøger! Jeg spiser næsten dagligt chokolade og køber alt for mange bøger. Jeg tænker, at det kunne være værre egentlig..

Hvilke(t) produkter/gadgets kan du ikke leve uden i hverdagen som blogger? 

Min computer og mit kamera. Og min kæreste! Han tager næsten alle billeder af mig, selvom han hver gang udsender en lille: “errhh” lyd i frustration. Han gør det nu faktisk meget godt alligevel.

Hvordan er processen typisk, når du skal skrive et blogindlæg? 

Jeg får en idé, fordi jeg læser et blad, ser en dokumentar, snakker med en veninde, får en mail mm. Så tænker jeg, hvad jeg skal skrive, også skriver indlægget næsten sig selv på under 10 minutter. Men det sker så faktisk også ret tit, at jeg går igang med at skrive et indlæg om et emne, men så ændrer fokus sig jo mere jeg skriver. Så bliver det pludseligt et helt andet indlæg.

Hvilke blogs er dine favoritter og hvorfor? 

Rockpaperdresses er klart min favorit! Det har hun været i mange år efterhånden. Jeg synes hun er super dygtig til at skrive, hun tager flotte billeder også har hun en garderobe som gør mig grøn af misundelse. Hun er faktisk den eneste blogger, som jeg læser ofte. Ellers så kigger jeg mest med på Instagram.

For mig er en god blogger en som er varierende i ens emner, så man ikke føler man læser de samme ting om og om igen. Derudover betyder ærlighed meget for mig. Man behøver ikke dele ud af hele ens liv, men man skal føle at man kender den person man sidder og læser omkring. En blogger der hviler i sig selv og ens blogstil er også meget befriende, hvilket ikke er nemt fordi der findes så mange forskellige blogs derude, så man kan nemt komme til at kopiere hinanden lidt.

img_2142

Fortæl mig 5 ting om dig, vi ikke ved? 

  1. Jeg har været ryger i næsten 10 år (on/off), men er stopper for et halvt år siden.
  2. Jeg regner ikke med at blive boende i København når jeg er færdiguddannet.
  3. Jeg er venstre håndet.
  4. Min livret er pasta med pølser og ost.
  5. Jeg er ekstemt mørkeræd.

Et godt råd til en kommende blogger in spe? 

Vær dig selv. Find den måde du kan lide at skrive på, lad være med at sammenligne dig selv med andre. Din succes og dine sejre bliver ikke målt på antallet af dine unikke læsere. Folk vil hellere have en personlig og ærlig blogger, end en blogger der minder om alle de andre!

Læs også: Månedens PREMIUM blogger: Sydhavnsmor

Skriv en kommentar









1 kommentarer


  1. Mia // sortpastel.dk

    Jeg elsker simpelthen at finde nye blogs at følge! Og jeg er vild med, når bloggere anbefaler andre blogger :D