Navn: Alexandra Staffensen Alder: 27
Blognavn: migogmindtinderbaby.dk By: Østerbro
Under pseudonymet ‘Mig og min Tinderbaby’, skriver Alexandra en hudløs ærlig blog om sit liv, og hvordan det på et år gik fra at være fyldt med Tinderdates, hjernedød druk og one night stands, til at være fyldt med mælkepatter, lortebleer og familieliv.
Skæbnen ville nemlig, at hun på en af sine mange tinderdates mødte en stor, trænet og lidt for selvglad pilot-mand, der skulle vise sig at være sød og blød indeni. I dag er han faren til hendes lille Tinderbaby fra 2015.
Vi er vilde med Alexandras evne til at skrive personligt, ærligt og evne til at berøre en lang række tabubelagte emner. Derfor har vi også valgt Alexandra som månedens Premium blogger, og du kan læse vores interview med hende lige her.
Inden vi begynder at snakke om ‘Mig og min Tinderbaby’, vil du så ikke kort fortælle lidt om hvem Alexandra er?
»Jeg er hende den skøre jyde, der ryster min ellers dovne krop rundt til heftige beats på min Instagramprofil. Når jeg ikke underholder fremmede mennesker på internettet med mit svedige korpus, bruger jeg tid på mit kandidatstudie i teater- og performanceteori med sidefag i dansevidenskab OG selvfølgelig min lille Tinderbaby, der lige er fyldt 3! …Shit. Arvingen og jeg har været alene i snart 2 år, og jeg faktisk skide stolt af, at jeg stadig står oprejst«.
Du skriver selv, at du skriver en hudløs ærlig blog om dit liv, der på godt et år gik fra at være fyldt med Tinderdates til at være fyldt med familieliv. Men hvis du skal breake det hele lidt ned, hvad handler din blog så egentlig om?
»På min blog bryder jeg samtlige tabuer, du kan komme i tanke om. Jeg snakker højt om ALT dét, ingen andre tør snakke om. Det er både et opgør mod alle de pisse irriterende rosenrøde profiler, der hver dag giver os dårlig samvittighed, fordi vi ikke har en jordisk chance for at leve op til, hvad de fremstiller. Men det er også en støtte og et kærligt spark i røven til alle dem, der på den ene eller anden måde, har det svært.
Jeg er ikke bleg for at berette om sprækkede tissekoner, hæmorider, utroskab, hjernedøde byture, sex, angst, pædofili, flirts, fødselsdepressioner og den forfærdelige dårlige samvittighed, der rammer os mødre og fædre, når vi for tredje aften i træk serverer pasta med ketchup til aftensmad eller stikker ungen en is eller iPad, så hystaden gider holde sin kæft i bare 2 minutter«.
Hvad var bevæggrunden for at etablere bloggen?
»Jeg startede min blog op i en yderst desperat tid. Min lille bebs var 3 måneder gammel, vi boede i Barcelona, pilotmanden (hans far) var endnu en gang i luften, mine brystvorter var ved at falde af, jeg kunne ikke passe mit tøj, mit barn ville KUN være i mine arme, og jeg sov MEGET få timer om natten. Jeg var frustreret, bitter, deprimeret, ked af det og ulykkelig. De følelser havde jeg brug for at komme ud med.
Dengang anede jeg ikke engang, hvad en blog var. Jeg havde aldrig selv læst en, og jeg skrev udelukkende af egoistiske årsager og med en tanke om, at min mor måske ville læse med for hyggens skyld. Lynhurtigt gik det dog op for mig, at dé ting, jeg delte på min blog, modtog stående bifald. Det rørte noget i modtagerne, og dét betyder noget for mig. Mine følgere er ekstrem trofaste, og jeg er overbevist om, at det blandt andet skyldes min hudløse ærlighed. Det er befriende at læse om det uperfekte liv. For sådan ét lever vi allesammen. Særligt når jeg taler om psykiske udfordringer og de seksuelle overgreb, jeg har været udsat for, når jeg ud til RIGTIG mange, der så inderligt har brug for at læse mine ord. Jeg har altid godt kunne tænke mig at gøre en forskel, og det ved jeg nu, at jeg gør«.
Inspirationen til dine indlæg, hvor kommer den fra?
»Jeg skriver kun et blogindlæg, hvis jeg brænder for emnet. Jeg nægter at forcere noget, fordi det måske er længe siden, jeg sidst har blogget. Om der så skal gå 14 dage, hvor jeg ikke blogger, then so be it. Mine indlæg bliver ofte skrevet i følelsernes vold. Jeg bliver ramt af en følelse, og får et pludseligt behov for at få tankerne ud af mit hoved. Derfor kan nogle af mine indlæg virke en smule provokerende, rapkæftede eller uempatiske. Det, I læser hos mig, er ikke gennemtænkt. Det er mine tanker sort på hvidt uden filter. Og overvej lige hvor ondskabsfulde, umodne og dobbeltmoralske dine tanker nogle gange er i kampens hede. Hvis jeg går død midt i et indlæg, sletter jeg hele lortet. Så var det ikke spændende nok for mig«.
Apropos dit blognavn, så bliver vi næsten nødt til at høre, om du har et par gode råd til alle Tinder-daterne, der søger kærligheden?
»Taget min historie i betragtning, er jeg ikke så sikker på, at det er mig, der skal dele gode råd ud på det punkt. Og alligevel vil jeg selvfølgelig give det et forsøg. I første tid som enlig mor fik den fuld smadder på Tinder. Jeg multidatede, hvilket vil sige, at jeg havde gang i en god håndfuld samtidig. Dét kan IKKE anbefales. Det er sjovt, hvis du udelukkende er ude efter ballade. Er du derimod på udkig efter prinsen på den hvide hest, så hold dig til én af gangen. Det er simpelthen nærmest umuligt at fordybe sig i én, hvis du har 4 andre på sidelinjen, du skal forholde dig til. Én af gangen, søster!«.
Hvis du skal fremhæve et par indlæg, der definerer dig som blogger, og som du er særligt stolt af, hvilke er det så og hvorfor?
»“5 sting, 2 hæmorider og 1 baby rigere” er mit absolutte yndlingsindlæg, og det var et af de aller første, jeg skrev. En anden favorit er mit ekstremt smertefulde skriv: “Mit navn er incest”. Her fortæller jeg for første gang offentligt om de mange år, hvor jeg er blevet seksuelt misbrugt af et nært familiemedlem. Dét indlæg siger meget om mig. Ikke fordi incesten definerer mig som person, men fordi det viser min styrke. Jeg nægter at lade mit liv ødelægges af tidligere traumatiske hændelser. Derfor rejser jeg mig, og søger hen mod det gode i livet. Med på den rejse har jeg alle mine søde læsere, hvor iblandt der desværre også sidder en rigtig stor portion misbrugte. Sammen støtter og inspirerer vi hinanden, bryder tabuet og på den måde bliver vi husket på, at vi ALDRIG er alene«.
Hvilke blogs læser du selv?
»Jeg læser yderst sjældent blogs. Der skal åndssvagt meget til, før jeg gider at læse med, hvis jeg skal være helt ærligt. Så snart jeg oplever det mindste filter, så står jeg af. Det lyder måske arrogant, men det er sandheden (abe der holder sig for øjnene). De få gode indlæg, jeg har læst, er hos Miriamsblok og Lillemorblog. Og nårh, ja. Så er jeg ret stor fan af Viktoria Gudrun, der skriver hudløst ærligt om sit liv med bebs og skizofreni. Hun er åndssvagt åben omkring dét, og jeg synes, det er sindssygt inspirerende«.
Hvad gør en blog interessant i din optik?
»Det gør en blog interessant, når læseren får lov til at komme med ind under huden på bloggeren. ALLE kan skrive om en travl hverdag, stress, angst, at råbe af sit barn, traumatiske parforhold, skilsmisse osv. Det er i min optik meget nemt at bryde et tabu, men for mig bliver det først for alvor interessant, når vi kommer helt ned i de små detaljer, vi knap nok tør sige højt for os selv. De ting, vi ikke engang er modige nok til at skrive i vores dagbog, for tænk nu, hvis der var nogen, der fandt den, og opdagede hvad der i VIRKELIGHEDEN foregik oppe i vores hoved«.
Kan du her til sidst give et par gode råd til en kommende blogger?
»Du skal ikke skrive noget, fordi du tror, at folk vil klappe i deres små hænder af det. Det bliver uægte. Du skal skrive om det, DU brænder for. Sæt dig ned og skriv i en lang kører uden at tænke på, at der er en modtager. Og DROP alt om at tjekke dine statistikker hver dag, for at se om dine tal er gået op. Det er roden til stress og uinteressante indlæg. Skriv når du har lyst«.
