Månedens PLUS-blogger er Beksemad.dk

   
FOTO: TV3

 

Navn: Rebekka Mikkelsen 
Alder: 26


Blognavn Beksemad.dk

Instagram: @beksemad

Hvem er Rebekka?
Bek, Beks, Dyrlæge Mikkelsen – ja, skørt barn har mange navne. Jeg er uddannet dyrlæge, hvilket altid har været min store drøm. Pt. søger jeg faktisk job og er ikke helt sikker på hvilken hylde jeg skal hen på. Derfor betyder bloggen utrolig meget for mig, fordi jeg har noget at stå op til og noget der giver mig indhold i hverdagen.

Jeg bor i Søborg, i min lille lejlighed sammen med min lille hund Milo, som jeg deler efter den klassiske 7/7 med min ex. Jeg har brugt 6 måneder på at sætte lejligheden i stand stort set helt selv; hvilket både inkluderer at vælte vægge, sætte gipsplader i lofterne, nyt el (med hjælp!), fuldspartling af vægge, opsætning af filt og så liiiiiige opsætning af mit køkken!
Så Rebekka er madblogger, deltidshundemor, dyrlæge og handywoman! … i øvrigt også single ;)

 

Hvorfor startede du din blog?
Jeg længe har gået med drømmen om en platform, hvor jeg kunne dele min passion for at stå i køkkenet. Efter jeg blev færdig på universitetet sidste år, så fik jeg pludselig en masse tid, som jeg ikke havde haft de 5½ år jeg læste til dyrlæge. Det betød at min passion for mad kunne blomstre og det er rart at kunne dele med andre. Det sidste skub fik jeg, da gik videre til min audition i MasterChef 2019 og dermed havde fået endnu mere blod på tanden.

Hvordan er det at være med i MasterChef?
Det har været den vildeste oplevelse jeg nogensinde har haft. Det lyder måske skørt at sige sådan om et TV-program der handler om at lave mad. For os deltagere, så er det ikke bare mad, det er vores helt store passion. En passion vi deler med alle andre deltagere og det giver et fantastisk sammenhold. Én ting at kunne lave lækker mad hjemme i set eget køkken med uanede mængder af tid; det kan for nogen være en udfordring. Så forestil jer at skulle lave mad i en køkken du ikke kender, med flere kameraer der peger på dig, folk der interviewer mens man render rundt med hovedet under armen og forsøger at lave en ret der kan serveres for nogle af Danmarks bedste kokke. Og når så de skal smage på ens mad, så er det værre end at være til eksamen. Over hovedet hænger en risiko for at ryge ud af programmet og i den anden ende er der et håb om at vinde hele det hele og tage titlen som MasterChef! Jeg vil til hver en tid gøre det igen!

 

Hvad inspirerer dig, når du skriver dine indlæg? 

Jeg elsker at glæde og forkæle andre. Det gør jeg ofte ved at invitere mine nærmeste på middag og champagne. Den samme glæde vil jeg gerne kunne give endnu flere! Det motiverer mig rigtig meget, når jeg kan se mine opskrifter blive delt og folk synes det er lækkert og ser smukt ud. Før jeg startede bloggen for en god måneds tid siden, så har jeg ikke gået op i at fotografere, men nu synes jeg virkelig at madbilleder er jeg sjove at tage og jeg føler virkelig at der er sket fremgang! Derudover inspirerer det mig at kunne dele noget, som er personligt. Personligt for mig kan både være nogle af mine yndlings-smage, en opskrift fra min barndom eller nogle tanker det ligger mig nært. Udover at være madentusiast og madblogger, så er jeg jo også bare Rebekka som er en ung kvinde med de udfordringer der følger med.

Er der andre blogs, du følger med på?
Jeg følger med hos Jasmin Gabay, da jeg lige siden jeg mødte hende til casting på Den Store Bagedyst 2017 har fulgt med på Instagram (og nu også blog!) og synes hun har været et fantastisk sprudlende menneske. Crumbsbytanja der er meget aktiv på Instagram – hun er dejlig upoleret, så er hun en skøn voksennørd – jeg er vild med det. Derudover følger jeg bl.a. med hos Annemette Voss, Helsematilde og Mayadroem. Og så er jeg begyndt at følge med hos én mommyblogger – jernmor.dk!
Jeg kan godt lide at kunne spejle mig lidt i dem jeg følger, samtidig med at de gerne må ”give” mig noget andet. Derfor er disse skønne kvinder nogle af dem jeg følger!

Skriv en kommentar









1 kommentarer


  1. Tina

    Meget spændende kombi med mad og dyrlæge :-)
    Det skal du nok håndtere rigtig godt.
    Prøv at se om de søger dyrlæge hos Skovlunde dyreklinik, vi kender ejeren og de er rigtig dygtige og det er et godt arbejdssted.
    Held og lykke med alt det hele :-)