Månedens Premium Blog: Daily Style Diary

   

36

Navn: Lynn · Alder: 27 år · Blognavn: Daily Style Diary · By: København


Hvad laver du til dagligt?

Jeg arbejder til dagligt med marketing, men er for 2 uger siden gået på barsel :-)


Hvor længe du blogget og hvad blogger du om?

Jeg har blogget i 4 år, tiden går virkelig stærkt!


Hvad får du ud af at blogge og hvor lang tid bruger du på det dagligt?

Jeg bruger som regel ½-2 timer om dagen på at blogge, det kommer lidt an på humør, tid og lyst. Nogle dage (som nu under barslen) kan jeg godt bruge længere tid end det.


Hvorfor lige en blog om det emne og hvor finder du din inspiration?

Jeg elsker at blogge, for det er mit frirum til at dele min interesse med andre. Jeg kommer også fra en arbejdsplads, hvor mode ikke lige står på dagsordenen – så er det rart at kunne koble af, og snakke om noget så ligegyldigt som tøj og makeup. Jeg finder tit min inspiration i gadebilledet eller modemagasiner, hvor kliche-agtigt det end må lyde.

8

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?
Jeg har mange indlæg på bloggen som jeg er ret glad for. Nu har jeg ikke skrevet så mange personlige indlæg på bloggen, men de indlæg som har betydet og vist mest hvem jeg er fra den personlige side har været indlæg der omhandlede mit studie. Hvor jeg blev færdig som kandidat. Arbejdsmæssige – det at finde et fuldtidsjob og det at afsløre graviditeten for så mange mennesker. Det må være de største milepæle i mit liv, som også har været de indlæg på bloggen, som jeg har været allermest stolt af.

Har du nogle guilty pleasures?
Jeg har mange guilty pleasures, specielt nu som gravid er der mange laster. Hvis ikke fordi det var så usundt, kunne jeg sagtens skovle en hel bøtte is ned. Pizza står jeg også sjældent i vejen for, men andet fast food er jeg ikke så glad for. Jeg er en sucker for dårlig tv, som gerne involverer nogle af programmerne fra TLC eller Kanal 4. Og Popmusik er jeg også svært glad for, selvom jeg ikke altid lige vil indrømme det ;-) Backstreet boys ftw!

Hvilke(t) produkter/gadges kan du ikke leve uden i hverdagen som blogger?
Som blogger kan jeg ikke leve uden min computer, og som en af de få der er fra CBS har jeg ikke en Mac. Jeg kan heller ikke undvære min mobil eller mit spejlreflekskamera, som er alfa og omega som blogger.

1 (2)

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg?
Jeg starter med at hive kæresten med ud på gaden, derefter sætter jeg mig godt tilrette i spisestuen ved spisebordet – gerne med en varm kop te. Derefter laver jeg gerne et par indlæg af gangen, så der er redigeret billeder til de næste par indlæg. Nogle gange – mest på de dovne dage, bliver spisebordet skiftet ud med sofaen eller sengen mens fjernsynet kører i baggrunden.

Hvilke blogs er din favoritter og hvorfor?
Jeg følger med i utrolig mange blogge, primært danske fordi de er mere jordnære. Jeg vil ikke begynde at remse alle blogsene op, for så bliver vi aldrig færdige :-) Men blogge hvor stil og personlighed skinner igennem er de bedste.

48

Fortæl mig 5 ting om dig, jeg ikke ved:
– Det første jeg gør når jeg vågner, er at kigge på min mobil – gerne instagram
– Jeg måler kun 158cm – er en bette en.
– Jeg har en fobi der hedder tropyphobia – der er ikke mange der kender til den, men jeg kender et par stykker der også lider af det. Prøv lige og google det!
– Jeg er ikke så glad for at køre bil selvom jeg har haft kørekort fra jeg var 18 år, og har haft bil de sidste 5 år. Det er primært kæresten der kører.
– Jeg er født og opvokset i København, og har virkelig svært ved at se mig selv bo andre steder end Kbh.

Et godt råd til en kommende blogger in spe?
Hvis du brænder for det, så kast dig ud i det. Kun bloggere der brænder igennem for det, vil have succes med at blogge. Blog om det du brænder for, og hver dig selv. Husk at billeder siger mere end 1000 ord :-) Det gælder om at have flotte og inspirerende billeder – det fanger en læser med det samme.

Skriv en kommentar