Månedens Premium Blogger: Daniel Ishøj

   

1016113_10201180017084510_1478613763_n

Navn: Daniel Ishøj Alder: 18 år Blognavn: Daniel Ishøj
By: Udkantsdanmark (Snart København)

 

Hvad laver du til dagligt?
Jeg går i 3.G på handelsskolen. Det vil sige, at jeg snart er student, woop woop. Spørg lige om jeg glæder mig?! Udover skole og job, arbejder jeg i verdens mest niceren internetvirksomhed – nemlig Bloggers Delight. Sejt, ik? Og så består hverdagen selvfølgelig også af en masse hyggelige stunder med veninder, venner, familie og en masse sushi.

 photo eds10IMG_5809.jpg

Hvor længe har du blogget og hvad blogger du om? 
Jeg startede på en kedelig blogspot-blog, hvor jeg ingen sans for design eller noget som helst havde, i februar 2012. Så inden jeg får set mig om, har jeg blogget i 2 år. Bloggen startede egentlig ud med min spring-ud-historie – både for at gøre det lettere for mig selv, men også for at inspirere og hjælpe andre. Nu er min blog stedet, hvor jeg dyrker min narcissisme, laver DIYs, tipper om topnice tøj, uddeler smil og øretæver (sidstnævnte er selvfølgelig altid fortjent!).

 

Hvorfor lige en blog om det emne og hvor finder du inspiration?
Jeg har en kæmpe trang til at dele min hverdag med nogle. Totalt opmærksomhedskrævende – men sådan er vi bloggere vel ; ) Jeg finder min inspiration alle steder. Når jeg hører musik, kigger billeder, fester, på andre blogs og ja – selv når jeg sover, finder jeg inspiration. Weird? Yea, a bit. Men en del af mine indlæg udspringer sig faktisk af nogle drømme eller tanker jeg har haft, inden jeg lægger mig til at sove.

 photo eds8IMG_5796.jpg

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?
Puha, det er svært at sige. Som udgangspunkt er jeg da ret stolt af det hele. Dog synes jeg nogle af mine meeeeget gamle indlæg er lidt pinlige – igen fordi meget af det bare vare noget knald, fordi man ingen anelse havde om, hvad der var pænt og relevant. Dog er min spring-ud-historie et af de indlæg, som altid vil få mig til at smile af stolthed. En ting er i hvert fald sikkert: Jeg er ikke bange for at skille mig ud med mine indlæg, og jeg er altid hudløs ærlig.

 

Har du nogle quilty pleasures?
Et af mine største gulity pleasures er nok, at jeg står bag halvdelen af vandregningen herhjemme, fordi jeg altid tager brusebade, der tager lidt (læs: meget – rigtig meget) længere tid end normalt. Jeg synes bare, det er så beroligende! Chokolade med orangesmag er også noget, jeg simpelthen ikke kan sige nej til. Og sushi! Og alkohol… Omg, så mange ting!

 photo llIMG_4490.jpg

Hvilket produkter/gadgets kan du ikke leve uden i hverdagen som blogger?
Jeg kan simpelthen på ingen måde leve uden min iPhone 5. Den er mit kæreste eje. Da jeg skulle undvære den i 3 uger for et lille års tid siden, var jeg mere eller mindre død. Man føler sig altså virkelig nøgen, og specielt når man er med på beatet, og har alle de sociale medier, der skal opdateres, er det altså psykosvært at leve uden sin mobil. Derudover er mit spejlrefleks og min MacBook selvfølgelig to uundværlige produkter in maaa blogger life.

 

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg?
Åh, det er godt nok forskelligt. Sommetider smider jeg mig i sengen, og laver slangemenneske-lignende stillinger imens, jeg skriver. Andre gange er det i bussen til skolen om morgenen. Og hvis den pågældende time i skolen ikke lige vækker min interesse, kan det altså også godt ende med, at jeg sidder og blogger lidt der. Totalt dumt! Forinden har jeg typisk taget 30+ billeder af det, jeg skal blogge om, og ender altid op med like 2-3 gode billeder. Måske man burde overveje et kursus i at tage ordentlige billeder?

 photo IMG_4160.jpg

Hvilke blogs er dine favoritter?
Var jeg blevet spurgt for et halvt år siden, havde jeg sagt ingen. På daværende tidspunkt læste jeg næsten ingen blogs. Paradoksalt nok når jeg selv skriver en blog ved siden af. Det har dog ændret sig, og jeg læser maaange blogs. Dog ingen udenlandske. Dem jeg tjekker dagligt er mine to darlings Johanne Kohlmetz og Blog by Sandra, søde Simone fra Fashion Manifest, min diva Irina og Emiliblog. Jeg må da også indrømme, at Vilde Kaniner og Fierce og Fattig bliver luret på ret tit ; )

 photo AAAIMG_5521.jpg

6 ting I ikke ved om mig?

– Jeg har de mærkeligste vaner, og har haft dem siden barns ben: Jeg holder altid hånden diskret op foran munden, når jeg spiser. Jeg børster altid tænder og tager tøj på i venstre side først.
– Jeg har altid haft en eller anden fobi overfor jord og andre ting, der kan gøre mig beskidt. Beskidte finger er det værste!
– Min mormor kaldte mig Guffer som lille… Not funny!
– Jeg åbner køleskabet en milliard gange om dagen. Ikke for at kigge om der er noget, men blot fordi jeg keder mig.
– To år i træk var jeg den eneste dreng på mit gymnastikhold. Dette var da også grunden til, at jeg blandt andet blev årets gymnast det år. Jeg husker også, at jeg var pavestolt, fordi Anne Gadegaard havde vundet MGP samme år. Lol!
– Jeg er ret sikker på, jeg skal dø, når jeg bløder. Et åbent kødsår i min verden er tit blot en lille rift. Drama queen, haha ; )

 

Et godt råd til en kommende blogger in spe?
Vær tro mod dig selv og hav tålmodighed. Ufattelig mange bloggere derude (såvel store som små) kopiere hinanden på kryds og tværs. Jeg gjorde det også selv lidt, da jeg var helt ny – og jeg kan af erfaring sige: Don’t ever do it. Vær jer selv. Få inspiration fra andre, men kopier ikke. Og hav en god portion tålmodighed – det hele kommer ikke til dig på en eller to dage, og du bliver ikke Europas største blogger på en uge. Rom blev heller ikke bygget på en dag, vel ; )

Besøg Daniel Ishøj her!

 

Skriv en kommentar









1 kommentarer


  1. Emma

    Det ved jeg ikke.
    Njar det tror jeg ikke helt måske jeg kan godt lide at dele nogen ting med andre men så svært at tage billeder rigtigt fordi min telefon har ikke særligt meget plads og kameraet er bag på😞😉