Månedens Premium blog: SILLEWHO?

   
IMG_2484

Navn:
Sille Sørensen  Alder: 19 Blognavn: Sillewho.dk By: Næstved

 

Hvad laver du til dagligt?
Jeg studerer journalistik på Roskilde universitet. Ellers går det meste af min tid på bloggen.

 

Hvor længe har du blogget og hvad blogger du om?
Jeg har blogget i lige under 2,5 år. Jeg anser mig selv som værende modeblogger, men ofte handler mine indlæg om alt muligt andet. Jeg forsøger at føre en blog, hvor mine læsere kan møde en meget personlig og ærlig kvinde, som har en stor passion for mode og journalistik. Og ja, så tager jeg en hel del pis på mig selv.

 

Hvad får du ud af at blogge og hvor lang tid bruger du på det dagligt?
Blogging er min hobby, det er min baby og det er noget af det, der betyder allermest for mig. Rent praktisk bruger jeg omkring fire-fem timer på bloggen på kommentarbesvarelse, indlægsplanlægning og billedtagning. Den tid jeg bruger på at tænke over ting omkring bloggen runder mange flere timer!

 

IMG_4919

 

Hvorfor lige en blog om mode og hvor finder du din inspiration?
Som sagt er bloggen min mulighed for at kombinere mine to passioner. Mode er en fantastisk udtryksmulighed, og jeg har alle dage haft brug for moden til at fortælle noget om mig selv. Min inspiration kommer jo i høj grad fra blogland, da det er her jeg har min dagligdag, men ellers så kan man få inspiration alle steder fra. Gaden, fjernsynet, og især fra litteraturen!

 

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?
Her på det sidste er jeg faktisk gennemgående stolt af det jeg laver. Som man bliver mere vant til at arbejde med bloggen, jo mere kan man også rent praktisk. Jeg er glad for det visuelle som jeg er blevet meget bedre til. De bedste indlæg jeg laver, det er dem, der får stor respons fra mine læsere. Det kan f.eks. være mine debatindlæg, eller mine ærlige indlæg omkring mine tanker og drømme. Det er dog svært for mig at pege på ét specielt indlæg, da mine favoritter ændrer sig som jeg selv. Jeg, og mange andre bloggere, kan sagtens græmmes ved indlæg vi lavede for to år siden. Sådan er det bare. Man bliver bedre og bedre, og man ændrer mening omkring, hvad godt er.

 

Har du nogle guilty pleasures?
Alt der indeholder kulhydrater.
IMG_3745

 

Hvilke(t) produkter/gadges kan du ikke leve uden i hverdagen som blogger?
Jeg lever pretty much bag en skærm. Om det så er min computerskærm eller min telefon. Jeg må nok indrømme at bloggingen ville blive pænt svært uden min computer.

 

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg?
Som regel får jeg en idé når jeg går rundt eller er igang med noget andet. Det kan også være pga. andre bloggeres indlæg. Så udformer jeg et par sætninger i hovedet, og derefter kommer det visuelle. Jeg arbejder meget udfra mine tekster. Derefter er det jo sådan set ‘bare’, at skrive det.

 

Hvilke blogs er dine favoritter og hvorfor?
Jeg er faktisk begyndt at følge rigtig mange nye blogs her på det sidste. Jeg er blevet stor fan af Northlittle, som faktisk er en meget voksen blog. De to kvinder formår dog at fastholde min interesse ved hjælp af deres upåklagelig stil, og deres lidt mere modne hverdag.

 

IMG_6270

 

Fortæl mig 5 ting om dig, jeg ikke ved:
Jeg gør rent for min mormor hver uge, jeg spiser pasta MINIMUM én gang om dagen, jeg kan faktisk virkelig godt lide at vaske tøj, jeg vågner hver nat omkring klokken 2 og tjekker mails, jeg er dybt afhængig af tørshampoo

 

Et godt råd til en kommende blogger in spe?
Hav lysten med dig. Ellers skal du ikke gøre det…
Skriv en kommentar