Månedens PLUS-blogger: Julie Bruun

   

IMG_3320

 

Navn: Julie Bruun Alder: 25 Blognavn: Julie Bruuns blog By: Aarhus

 

Hvad laver du til dagligt?
Fysioterapeut, holdinstruktør, underviser på fitnessinstruktør uddannelse og desuden i gang med kostvejleder uddannelsen.

 

Hvor længe har du blogget?
9 måneder (siden starten af dette år). Det er stadig ret nyt, men det har virkelig fanget min interesse.

 

Hvad får du ud af at blogge og hvor lang tid bruger du på det dagligt?
Jeg elsker at blogge! Jeg elsker at lave mad og dele ud af min erfaring og passion for det. Det aller bedste er den feedback man får fra sine læsere. Folk er så søde og rare og jeg har fået så meget ros og anerkendelse for det jeg laver. Det er fantastisk, når folk skriver at de er blevet inspireret af mig, at jeg har hjulpet dem til en sundere livsstil. Det er virkelig det hele værd, – for ja jeg bruger en del tid på det. Selve maden ville jeg lave om det blev offenliggjort eller ej, men det at tage billeder og lave selve blogindlægget tager omkring 1 time pr. indlæg. Men jeg bruger også en times tid om dagen på at svare på mails, spørgsmål osv.

 

Hvorfor lige en blog om mad og træning, og hvor finder du din inspiration?
Jeg har altid trænet, jeg synes det er vildt fascinerende hvad træning kan gøre for en, både fysisk, psykisk og mentalt. Det er også en af årsagerne til min uddannelse og mit job. Jeg synes træning giver én så meget i form af energi, glæde, velvære, styrke osv. Kosten har jeg også altid haft en interesse for, men især sund kost begyndte at interessere mig i forbindelse med et vægttab efter efterskoletiden. Jeg har arbejdet (og gør det stadig en lille smule) på en café i Aarhus med meget sundt mad: hvor det hele er økologisk, vagansk og raw. Her får jeg lidt af min inspiration, da jeg er omringet af lækre råvarer. Men ellers bliver jeg inspireret ved at besøge andre blogs og igennem instagram. Jeg vil også foretrække en kogebog som godnatlæsning frem for en hver anden bog ;o) Jeg elsker at lege i køkkenet og kombinere en masse lækre, sunde råvarer og se hvad der sker, og så gør det jo ikke noget man kan spise resultatet.

 

10660967_10152308254901517_1974130061_n

 

Hvilket indlæg på din blog er du mest stolt af?
Jeg synes selv jeg er bedst til at lave sunde kager. Jeg er stolt hvis en kage smager lige så syndigt som en helt almindelig usund kage. Jeg elsker selv kage og vil bestemt ikke snydes herfor, bare fordi jeg lever sundt. Så jeg er faktisk rigtig stolt og tilfreds med især min kategori “sunde desserter”

 

Har du nogle guilty pleasures, når det kommer til mad?
Tjae, altså jeg er som sagt vild med kage. Ellers går man nu heller ikke galt i byen med en hjemmebagt bolle med smør og ost og så en kop varm kakao med flødeskum til :) Uhm, bliver helt lækker-sulten.

 

Hvordan foregår det, når du skal skrive et blogindlæg?
Jeg er begyndt at have et stykke papir og en kuglepen til at ligge fast på køkkenbordet. På den måde husker jeg at skrive ned når jeg laver mad. Hvis det så bliver godt, tager jeg et par billeder og smider det op på bloggen, oftest samme dag. Jeg er ikke en af dem som planlægger helt vildt og skriver indlæg i god tid, så bloggen er lovet indlæg i den kommende tid. Jeg ved som regel først på dagen hvad jeg smider op, nemlig det jeg har lyst til på den pågældende dag.

 

DSC03083

 

Hvilke blogs er dine favoritter og hvorfor?
Jeg følger egentlig kun med hos mad- og fitness bloggere. Men her følger jeg mest folk som (lige som mig selv) laver sundt og farverigt mad. Mad som gør mig glad og som fylder min krop med energi. Dog synes jeg også det kan være hyggeligt at læse mere personlige indlæg om bloggeren bag. Men det bliver mest til madbloggere jeg besøger.

 

Fortæl mig 5 ting om dig, jeg ikke ved:
1) Jeg har krudt i røven, min kalender boomer af aftaler. Der er som regel 3-4 af dem om dage. Jeg er virkelig dårlig til at sidde stille.
2) Jeg er lynhurtig til alt, måske lidt sjusket – men lynhurtig :D
3) Apropo sjusket, så smider jeg alting væk. Hvis ikke det er mit dankort der er væk, så er det min nøgle eller lignende.
4) Og vi fortsætter i det spor – jeg har formået at låse mig selv ude af lejligheden 5-6 gange siden jeg er flyttet til Aarhus (3,5 år siden)
5) Jeg har en utrolig evne til at leve mig ind i andre folks følelser, jeg bliver meget nemt rørt. Hvis jeg er alene, kan jeg tude over alle reklamer og tv-programmer (især hvis jeg ser folk græde af glæde).

 

Et godt råd til en kommende blogger in spe?
Du skal kunne stå inde for alt ved din blog. Man lader sig nemt friste af produkter man bliver spurgt om man vil teste, hvis ikke det passer til din blog og dine principper, så sig nej. Det gælder også når man får kommentarer på sine indlæg om produkter folk f.eks. ikke har, så de ønsker du laver opskrifter uden. Alle mulige ønsker og forespørgsler, – vend dem lige engang og spørg dig selv om det passer på din blog og på dine ønsker. Din blog skal være DIN, dvs. med indlæg som du kan stå inde for. Ellers vil jeg sige ydmyghed og venlighed, det kommer man længst med :o)

 

10601093_10152277851776517_658395333_n

Skriv en kommentar